Hermann Berthelsen: Naturligt at udsætte udvalgsmøde

Partii Naleraq beskylder Naalakkersuisut for uacceptabel indblanding i udvalgenes arbejde

Offentliggjort

I går blev mødet i Inatsisartuts finansudvalg udsat. Det førte til skarp kritik fra Inuit Ataqatigiit, der mener at vigtige punkter som finansloven og lufthavnspakken ikke tåler udsættelse.

Men udvalgsformand Hermann Berthelsen (S) afviser blankt kritikken.

- Udvalgene skal jo udpeges på ny, når efterårssamlingen går i gang. Så når en nye koalition er på plads, vil der også være nye medlemmer i udvalget. Derfor er det mest logiske at afvente dette, siger han til Sermitsiaq.AG.

- Samtidigt er det også det mest høflige overfor de nye udvalgsmedlemmer.

Helt anderledes ser man på det hos Partii Naleraq, hvor man mener, at udvalgene burde forsætte med det vigtige arbejde med at gennemgå og undersøge de til dels omfattende lovforslag.

- Det er beklageligt, at Naalakkersuisut forstyrrer og blander sig i Inatsisartuts arbejde ved at stoppe de grundige afdækninger, som er vigtige, skriver politisk ordfører, Jens Napaattooq i en pressemeddelelse.

Han taler om uacceptabel topstyring fra Naalakkersuisuts side.

- Selvom Naalakkersuisut ikke har et flertal bag sig rejser de rundt i landet og arbejder.

- De afdækninger som udvalgene er i gang med, og som ikke kan udskydes længere, prøver Naalakkersuisut at undgå kommer frem ved at stoppe udvalgenes arbejde. Da de kun kan være en ulempe for Naalakkersuisut, hvis det kommer frem.

Powered by Labrador CMS