Hermann atter på borgmesterstolen
Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia har holdt konstituerende møde onsdag
Nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer var i deres nationaldragter og hvide anorakker, da kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia holdt konstituerende møde onsdag. Hermann Berthelsen fra Siumut blev valgt som borgmester.
Mødet blev indledt med godkendelse af ansøgning om orlov fra Karl Lyberth fra Siumut. Han er nu medlem af Naalakkersuisut for fangst, fiskeri og landbrug og kan derfor ikke være medlem af kommunalbestyrelsen.
Alfred Olsen fra Sisimiut overtager Karl Lyberths plads i kommunalbestyrelsen.
Gedion Lyberth, Siumut, bliver 1. viceborgmester, mens Siverth K. Heilmann, Atassut, bliver 2. viceborgmester.
Udvalgenes formandsposter er blevet fordelt således:
- Formand for Økonomiudvalg Hermann Bertelsen, Siumut
- Formand for Familieudvalg Bitten Heilmann, Atassut
- Formand for Teknik- og Miljøudvalg Hans-Frederik Olsen, Siumut
- Formand for Råstof- og Infrastrukturudvalg Gedion Lyberth, Siumut
- Formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg Aqqalu Skifte, Siumut
- Formand for Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalg Evelyn Frederiksen, Siumut
Der var valgt til stående udvalg og bestyrelser, inden den genvalgte borgmester kunne erklæret mødet for lukket.
Det første ordinære kommunalbestyrelsesmøde vil blive holdt torsdag den 6. juni.