Her er regnestykket bag AstraZeneca-skrotning

De danske sundhedsmyndigheder besluttede onsdag at droppe AstraZeneca-vaccinen.

Sundhedsstyrelsen begrundede det med, at det i den nuværende situation, hvor smitten er under kontrol, og størstedelen af de sårbare grupper er vaccineret, ikke er risikoen værd.

Sundhedsstyrelsen har forud for beslutningen lavet et regnestykke, hvor man forsøger at stille de gavnlige effekter af vaccinen op mod de risici, der vurderes at være i forhold til de sjældne tilfælde af blodpropper.

Sundhedsstyrelsen har beregnet, hvad det vil få af effekt, hvis man havde valgt at bruge de 200.000 AstraZeneca-vacciner, der er på lager, i stedet for at vente et par uger og give vacciner fra Pfizer/BioNTech eller Moderna i stedet.

Opvejer ikke skadevirkning

Sundhedsstyrelsen vurderer, at man ved at bruge de 200.000 doser vil kunne forvente at forhindre omkring én indlæggelse på intensiv.

Det skal holdes op imod, at Sundhedsstyrelsen forventer, at fem personer ud af de 200.000 ville blive ramt af de sjældne tilfælde af blodpropper.

- Forebyggelsestabet ved at undlade brug af AstraZeneca, givet forventning til smitte og sygdomsbyrde, opvejer således ikke de forventede skadevirkninger ved vaccination.

Forsinker vaccinationsplan

- Selv ved en følsomhedsanalyse, hvor der antages opblussen af epidemi med 2-3 fold større sygdomsbyrde, vil balancen være ugunstig for vaccination, skriver Sundhedsstyrelsen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen forventes alle over 16 år i Danmark, der vil vaccineres, at være færdigvaccinerede den første uge i august. Det tidspunkt er skudt to uger som følge af skrotningen af AstraZeneca.

Den prognose er dog uden de 650.000 ekstra doser, som Pfizer/BioNTech onsdag lovede at kunne levere inden udgangen af juni.