pilluaritsi

Her er Inuit Ataqatigiit Københavnimi

Inuit Ataqatigiit har nu fået en lokalafdeling i den danske hovedstad – se, hvem bestyrelsen består af

Den nyvalgte bestyrelse for IA Københavnimi består af formand Ortu Mørch Olsen, næstformand Louise Lindhardt Grønvold, kasserer Ane Louise Lynge, sekretær Jørgen Søholm, bestyrelsesmedlem Amalie Markussen og suppleanter Aviaja Lyberth Hauptmann og Marco Holm.
Offentliggjort

Efter en stiftende generalforsamling i Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus er Inuit Ataqatigiit Københavnimi nu blevet partiets 55. lokalafdeling.

Ifølge lokalafdelingens første formand Ortu Mørch Olsen var lørdagens møde, hvor 21 personer deltog, præget af god stemning, nysgerrighed og ønsket om politisk debat og engagement – også uden for Grønland.

Til mødet deltog en række studerende samt velkendte ansigter som Hjalmar Dahl, formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Stine Egede Nørbæk, IA-medlem af Kommune Kujalleqs kommunalbestyrelse, og Marianne Jensen, som er medlem af NIA.

Læs "IA Københavnimi klar til stiftelse"

Ved den stiftende generalforsamling havde den nye IA-lokalafdeling modtaget taler fra formanden for Inuit Ataqatigiit Kuupik Kleist, IA-medlem af Inatsisartut Maliina Abelsen samt Inatsisartuts tidligere formand Josef Tuusi Motzfeldt. Disse blev læst op under mødet. Folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig, deltog personligt ved stiftelsen, hvor hun også holdt tale.

Den nyvalgte bestyrelse for IA Københavnimi består af formand Ortu Mørch Olsen, næstformand Louise Lindhardt Grønvold, kasserer Ane Louise Lynge, sekretær Jørgen Søholm, bestyrelsesmedlem Amalie Markussen og suppleanter Aviaja Lyberth Hauptmann og Marco Holm.

Den første ordinære generalforsamling planlægges til august, hvor vedtægter og den nye IA-lokalforenings nærmere formål vil blive drøftet og fastlagt, oplyser formand Ortu Mørch Olsen.

Powered by Labrador CMS