Her er de nominerede til årets Koda-priser
Hvert år uddeler Koda Grønlandsprisen blandt komponister og sangskrivere i Grønland. I år sker det i Qaqortoq
Kodas Grønlandspris, som i år uddeles den 28. september i Qaqortoq, er inddelt i tre forskellige kategorier: ”Årets pris” gives til en sangskriver eller et band, der har udmærket sig særligt i det forgangne år.
"Talentprisen" gives til årets nye talent, eksempelvis en sangskriver eller et band, mens "Æresprisen" gives til en sangskriver eller et band, der har udmærket sig særligt inden for grønlandsk musik gennem en årrække.
Årets pris 2012
I år har udvælgeseskomiteen, som består af folk fra det grønlandske musikmiljø med fingeren på pulsen, og som har et indgående kendskab til grønlandsk musikliv, valgt at nominere Henrik Høyer Jensen (Kishima), Frederik ”Kunngi” Kristensen (Kunngi) og Abel Brandt (Unnuaq Band) til ”Årets pris 2012”.
- Kunngis musik er moderne krydsning af hiphop, reggae og country-musik, lige ud ad de grønlandske stier, bakker og dale. Der er charmerende folkelighed i hans sange, og han formår at komme ud til et bredt publikum, hvor hans smittende melodier og naturromantiske tekster også er brugt i musikalsk teater sammenhæng, lyder det blandt andet i komiteens begrundelser.
Talent-prisen
Til årets talent-pris er Kuno Hammond (Thornstone), Nukannguaq Kajussen (Nukannguaq) og Pilu Grønvold (Qaammataasat) nomineret. De har alle udgivet album i år.
- Kuno Hamnmonds og hans gruppe Thornstones musik er sjælden i Grønland. Kuno har den rolige og stærke stemme og hans tekster rammer hårdt inde i grønlandske mentalitet. Sangene er dybe og godt tænkt og indspillet i et studie, der værdsætter den sande og rene stemme og den hårde rock stil af guitar, bas og trommer kendt for at være tidløs, ikke som løbende mainstream pop, lyder det blandt andet i begrundelserne.
Se eller gense Koda-vinderne i 2011
Kunngi nomineret i to kategorier
Frederik ”Kunngi” Kristensen er blevet nomineret i hele to kategorier - til ”årets pris” og til den store ”ærespris. De sidste to, der blev nomineret til æresprisen, er Iisaavaraq Petrussen (Aalut) og Juaaka Lyberth (Juaaka).
- Ved at bruge grønlandske myter og sagn samt historiske personer i grønlandsk historie videre bringer Iisaavaraq Petrussen med sin musik fortidens fortællertraditioner i nutidens musikverden, ligesom hans bands navn ”Aalut” er hyldest til den store grønlandske sagn "Aalut Kangermiu", begrunder komiteen.
- I 2011 udgav Juaaka sit ultimative kærlighedsalbum ”Naasumik Paju”, hvor Juaaka har samlet perle rækker af sine kærlighedssange i nye musikalske indpakninger suppleret med nye sange om kærlighed i voksenalderen, skriver komiteen.