folketingsvalget
Her er de endelige stemmetal
Rigsombudet offentliggør de endelige stemmetal efter folketingsvalget den 18. juni
Siumuts folketingskandidat Aleqa Hammond fik reelt 14 ekstra stemmer, end det så ud til på valgnatten. Og Inuit Ataqatigiits kandidat, Aaja Chemnitz Larsen, fik en enkelt stemme mere.
Sådan ser facit ud, efter at Rigsombudet har offentliggjort de endelige stemmetal efter folketingsvalget den 18. juni.
Ingen konsekvenser
Stemmetallene viser, at Aleqa Hammond fik i alt 3.759 stemmer, mens Aaja Chemnitz Larsen fik 2.541 stemmer. Og dermed sidder de to politikere stadigvæk i Folketinget, selvom der er sket en mindre forskydning af stemmetallene.
Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit fik tredjeflest personlige stemmer, 2.339, mens partifællen Múte Bourup Egede fik 2.131 stemmer og dermed havnede på en fjerdeplads.
Partiernes stemmetal
Også når det gjaldt partiernes stemmetal, var der korrektioner, men overordnet set er rækkefølgen den samme, når det gælder partiernes størrelse:
- Inuit Ataqatigiit: 7.914 stemmer
- Siumut: 7.854 stemmer
- Demokraterne: 1.852 stemmer
- Atassut: 1.528 stemmer
- Partii Naleraq: 1.058 stemmer
Kandidaternes stemmetal
Der var til valget opstillet 17 kandidater, som fik følgende stemmetal:
- Aleqa Hammond (Siumut) 3.759 stemmer
- Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit) 2.541 stemmer
- Johan Lund Olsen (Inuit Ataqatigiit) 2.339 stemmer
- Múte Bourup Egede (Inuit Ataqatigiit) 2.131 stemmer
- Jens-Erik Kirkegaard (Siumut) 1.467 stemmer
- Erik Jensen (Siumut) 1.348 stemmer
- Steen Lynge (Atassut) 1.314 stemmer
- Per Pilutaq Rosing-Petersen (Partii Naleraq) 968 stemmer
- Randi Vestergaard Evaldsen (Demokraterne) 929 stemmer
- Martha Abelsen (Siumut) 602 stemmer
- Pitsi Høegh (Siumut) 393 stemmer
- Karo Thomsen Fleischer (Inuit Ataqatigiit) 349 stemmer
- Poul Hansen (Demokraterne) 298 stemmer
- Rasmus Dalsgaard Andersen (Demokraterne) 246 stemmer
- Aputsiaq Olsen Jonathansen (Demokraterne) 144 stemmer
- Jonas Nilsson (Atassut) 120 stemmer
- Dan Rasmussen (Partii Naleraq) 50 stemmer
Læs også: Aleqa Hammond og Aaja Chemnitz Larsen i Folketinget