Annonce
Her blev der indhandlet flest hellefisk
For andet år i træk kan Uummannaq-distriktet bryste sig af at være det distrikt, hvor der blev indhandlet flest hellefisk.
I årene 2015 og 2016 var Ilulissat-distriktet absolut topscorer, når det gjaldt hvor stor en mængde hellefisk, der blev indhandlet.
Annonce
For andet år i træk bliver Ilulissat-distriktet overgået af naboerne nordpå: Uummannaq-distriktet. Upernavik-distriktet formåede i forhold til 2017 at øge indhandlingsmængden med knap 1.800 ton.
Det viser friske indhandlingstal fra Grønlands Statistik.
Hellefisk-indhandling i 2018
Top fem distrikter
- Uummannaq: 8.678 ton
- Ilulissat: 7.518 ton
- Upernavik: 6.806 ton
- Qasigiannguit: 2.399 ton
- Maniitsoq: 1.551 ton
På de næste pladser kommer Aasiaat efterfulgt af Nuuk.
Indhandling af torsk
Når det gælder indhandling af torsk ligger Maniitsoq-distriktet i top med 8.129 ton efterfulgt af Nuuk med 7.410 ton.
Mens Nuuk oplevede en fremgang på cirka 3000 ton torsk i forhold til 2017, oplevede Maniitsoq et fald på godt 2000 ton.