KNAPK
Henrik Sandgreen genvalgt som KNAPK-formand
Under et lukket møde blev Henrik Sandgreen genvalgt som formand for fisker- og fangerorganisationen KNAPK
Der var kampvalg om formandsposten i fisker- og fangerorganisationen KNAPK torsdag.
Formand Henrik Sandgreen, Niels Lorentzen, Jens Lyberth samt Villads Korneliussen stillede op til formandsposten.
I første runde skulle en kandidat få 50 procent af stemmerne, hvis kandidaten skulle få formandsposten.
Da det ikke lykkedes, blev de to kandidater med flest stemmer i første runde, i valg igen. Det var Henrik Sandgreen og Niels Lorentzen. I den anden runde fik Henrik Sandgreen flest stemmer, dermed fortsætter han som formand for KNAPK.
Læs: KNAPK og GE raser: Naalakkersuisut er ved at ødelægge landets bærende erhverv
Efterlyser mere åbenhed
Den genvalgte formand er personlig ikke enig med, at formandsopgøret skulle foretages i en lukket møde.
- I fremtiden ser jeg gerne, at der skal være mere åbenhed under valg til formandsposten. Fremgangsmåden som bliver benyttet er en gammel tradition, og jeg håber på, at det bliver ændret til næste gang, siger Henrik Sandgreen til Sermitsiaq.AG.
Lad os nu komme videre
I sin valgperiode vil han kæmpe for at gennemføre fiskeriloven.
- Det vigtigste er, at fiskeriloven skal på plads, hvor vi skal være med til at udforme loven. Og jeg synes det er vigtigt at drøfte fiskeristrukturen. For drøftelsen af strukturen skal ikke kun foregå i Inatsisartut-salen, hvor politikerne ikke aner om hvad de taler om. Rederierne såsom Royal Greenland, Polar Seafood, Kitaa Seafood og Halibut Greenland bør deltage i drøftelserne, om hvad det er vi skal gøre, efter der er blevet fisket, hvor vi til fælles bør finde den bedste pris. Målet er så, at vi på skrift afleverer det drøftelser til Naalakkersuisut, som de skal prøve at realisere, fremhæver Henrik Sandgreen.
Og han kommer med kritik til politikerne.
- Politikerne prøver kun for at få stemmer, men vi rykker aldrig os videre, og det er det, som skal laves om. Nu skal vi gå videre, lyder det fra Henrik Sandgreen.
Læs: Så er der sat prisskilt på torsken