Heilmann dømt til anbringelse for pædagogdrab

Drabet på pædagogen Judy Meiniche Simonsen udløser en dom til anbringelse til drabsmanden, Kristian Heilmann

Drabet på pædagogen Judy Meiniche Simonsen udløser en dom til anbringelse til drabsmanden, Kristian Heilmann. Foto: Arkiv
Offentliggjort

Retten i Viborg har klokken 8 torsdag morgen vestgrønlandsk tid dømt Kristian Heilmann til anbringelse på en psykiatrisk afdeling for drabet på pædagog Judy Meiniche Simonsen, der blev dræbt i februar 2012.

Under sagen er Kristian Heilmann blevet mentalundersøgt, og i den forbindelse har man fastslået, at han er sindssyg. Derfor kan han efter straffeloven ikke idømmes en almindelig fængselsstraf.

En anbringelsesdom betyder, at Kristian Heilmann først kan blive løsladt, når en dommer siger god for, at han kan sættes på fri fod.

Judy Meiniche Simonsen blev fundet dræbt 8. februar 2012 ved iskiosken ved Hald Sø i Dollerup Bakker. Her var hun taget ud sammen med Kristian Heilmann dagen før.

Læs "Heilmann får sin dom torsdag"

Den efterfølgende obduktion viste, at den 46-årige pædagog var blevet stukket 38 gange med en kniv. Obduktionen viste desuden, at hun havde været offer for et seksuelt overgreb.

Politiet kom hurtigt på sporet af Kristian Heilmann, som blev efterlyst. Han blev anholdt, da han 9. februar kørte galt efter en biljagt nær Aarhus.

Powered by Labrador CMS