Havnekaos i Kullorsuaq

Mange joller og fiskeudstyr går tabt på grund af dårlige havnefaciliteter i Kullorsuaq. Men myndighederne har ingen nært forestående planer for udbedring af faciliteterne.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at myndighederne ikke vil udbedre de dårlige havnefaciliteter i Kullorsuaq. Hvert år oplever vi mange skader på joller og påhængsmotorer, nogle mister endda deres joller og andet fiskeudstyr på grund af dårlige havnefaciliteter, siger Timotheus Petersen, der er formand for fisker- og fangerforeningen i Kullorsuaq.
Offentliggjort

Fiskerierhvervsudviklingen i Kullorsuaq er på fremmarch og mens antallet af jollefiskerne er steget markant, har mange anskaffet sig nye joller, der bruges til fiskeri efter hellefisk, der er det lokale hovederhverv, skriver avisen Sermitsiaq.

Men de yderst forsømte havnefaciliteter skaber store udfordringer for jollefiskerne, fordi der både mangler en pontonbro, eller at det forældede og lille kajanlæg ikke er egnet til sikker opbevaring af joller.

Når uvejret rammer bygden må fiskerne enten passe deres joller ved strandkanten i timevis og skiftevis, eller de kan vælge at få jollerne bragt op på land ved hjælp af offentlig ejet traktor til en pris på 850 kroner per gang. Derfor mister flere jollefiskere stadig deres dyre joller og fiskeudstyr hvert år. Men Avannaata Kommunea, der har ansvar for pontonbroerne i byer og bygder, kan endnu ikke oplyse, om der skal etableres pontonbro, ligesom selvstyret ikke har planer om havnebyggeri i Grønlands næststørste bygd efter Kangerlussuaq.

Ingen planer

Jonas Elgaard, der er specialkonsulent i Infrastrukturafdelingen i selvstyret, oplyser, at i forbindelse med, at Royal Arctic Line fik nye bygdeforsyningsskibe i 2016, blev det et problem at anløbe Kullorsuaq. Skibene var længere end de tidligere skibe, hvilket medførte, at skibet ikke kunne lægge sikkert til kaj.

Læs hele artiklen her i ugens Sermitsiaq:

Powered by Labrador CMS