Nuuk
Hashbande afsløret
Flere bagmænd er blevet fældet i en storstilet hashsag, hvor medarbejdere i toldvæsenet spillede en afgørende rolle
Flere unge mænd har været involveret i hashindsmugling på over fem kilo.
En af dem – en 25-årig ung mand – blev i sidste uge dømt ved Sermersooq Kredsret til anbringelse i anstalt i et år og ti måneder, han fik konfiskeret 160.000 kroner og omkring to og et halvt kilo hash, ligesom han blev dømt til at betale for sagens omkostninger.
Læs: Ung mand dømt for indsmugling af tre kilo hash
Halvandet år
I en periode på næsten halvandet år – fra september 2014 til maj 2016 – sendte den unge mand hash fra Danmark til sine medsammensvorne i Aasiaat og Nuuk via Blue Water og Aasiaat Transport.
Her skulle en medgerningsmand, der arbejdede i Aasiaat Transport, hente pakkerne. Flere gange mislykkedes foretagendet dog, da pakkerne nåede at blive opsnappet af tolderne.
Læs: Aqqaluk var misbruger halvdelen af sit liv
Fulgte anklagerens påstand
Kredsdommeren valgte med dommen at følge anklagerens påstand, der netop lød på et år og ti måneder, mens forsvareren plæderede for kortere tid i anstalten, konfiskation af 80.000 kroner og frifindelse, når det gjaldt sagens omkostninger.
Læs mere om retssagen i AG