Harald har været væk i tre uger

Harald Amagtangneq forsvandt for tre uger siden efter druktur i Slagelse

58-årige Harald Amagtangneq forsvandt for tre uger siden efter druktur i Slagelse. Foto: Facebook
Offentliggjort

- Jeg har ikke hørt fra Harald i tre uger, men jeg har via Facebook fundet ud af, at nogen har set ham i København, siger Agnetha Amagtangneq, som er Harald Amagtangneqs kone.

Harald Amagtangneq er 58 år gammel og blev torsdag set i København.

Agnetha Amagtangneq har fået flere meldinger om, hvor hendes mand har været. Også tidligere er han forsvundet. Dog kun i kortere tid ad gangen, da ægteparret boede i Grønland.

Agnetha Amagtangneq, som bor i Slagelse, har været i København for at lede efter ham. Hun får nu hjælp af politiet til at finde sin mand.

- Jeg er ikke så bekymret for ham mere, fordi folk har set ham, fortæller Agnetha Amagtangneq til Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS