Har du problemer med at se Sermitsiaq.AG?
I går gennemførte Sermitiaq.AG en større omlægning af driften af hjemmesiden. Det gav nogle læsere problemer.
Sermitsiaq.AG har fået ny driftsleverandør af hjemmesiden, hvilket skabte problemer for nogle af vore læsere.
Vort gamle system skulle udskiftes og overføres til et nyt og langt mere driftssikkert system. I en sådan operation har vi forberedt os grundigt, men alligevel kan visse ting drille – til gene for læserne.
Gode råd
Vi vil gerne opfordre læserne til at genstarte deres computer. Så vil man med sikkerhed kunne tilgå vores hjemmeside igen på den adresse, de normalt anvender. Jeg vil spare læserne for den tekniske forklaring på, hvorfor dette kan være nødvendigt.
Kommentarer forsvandt
I løbet af operationen, der startede klokken 04.00 onsdag morgen og frem til midt på eftermiddagen har nogle oplevet, at deres kommentar til en artikel ikke er synlige. Det skyldes overgangen mellem det gamle og det nye driftssystem, vi har etableret. Vi har på ingen måde forsøgt at kvæle debatten.
Beklager
Vi glæder os til igen at kunne publicere nyheder om Grønland for grønlændere i et stabilt og driftssikkert it-setup. Vi skal beklage over for de læsere, som har haft problemer, at vi i går onsdag var svære at tilgå.