show

Hans Jukku igen klar til Ilulissat

Der er lagt op til masser af latter, når komikeren Hans Jukku Noahsen optræder i kulturhuset Sermermiut i Ilulissat

Hans Jukku Noahsen optræder i Ilulissat fredag aften
Offentliggjort

Der er igen Hans Jukku Show i Ilulissat fredag aften. Der kommer nye vittigheder i forhold til tidligere shows, ligesom en overraskelse lurer.

Billetsalget i kulturhuset Sermermiut går godt, hvor over halvdelen af 193 sidepladser i kulturhuset er solgt til showet, der starter klokken 21.00.

- Jeg regner med at bruge omkring to timer til showet. Forskellen i forhold til tidligere shows er, at jeg optræder alene, fortæller Hans Jukku Noahsen til Sermitsiaq.AG.

Han har tidligere optrådt sammen med sin ven gennem mange år Nukannguaq Geisler.

De to har tidligere optrådt i kulturhuset Sermermiut, hvor de fik en flot modtagelse.

- Jeg håber, at publikum igen kommer lige så veloplagt i aften. Publikum var sidst i humør til at have det sjovt, og der var en afslappet atmosfære, siger Hans Jukku Noahsen.

Powered by Labrador CMS