Hans Enoksens ønskede debat om brugerbetaling!

Betaling for sundhedsydelser.

Hvad er det for et samfund, Hans Enoksen gerne vil have? Skal vi til at gøre afstanden endnu større mellem de fattigste, de socialt dårligst stillede og de, der har råd til at betale for at bruge sundhedsvæsenet? Skal vi til at have et sundhedsvæsen forbeholdt de velstillede?

Når Hans Enoksen skriver, at "han ønsker at skabe forståelse for, at samfundet ikke kan forventes at løse alle problemer, der opstår for borgerne", så har jeg svært ved at forstå, hvordan han selv mener, at han bidrager til den forståelse med sine udmeldinger om brugerbetaling.

Lad os tage fat i det ene område, hvor Hans Enoksen mener, at der skal indføres brugerbetaling, nemlig abort:Hvis en kvinde ønsker en abort, hvilke konsekvenser vil det så få, at hun ikke har råd til at få aborten foretaget? Skal vi hellere se på, at kvinder er tvungne til at gennemføre uønskede graviditeter? Hvordan vil det samfundsøkonomisk nogensinde kunne blive en gevinst, at der sættes uønskede børn til verden? Eller mener Hans Enoksen, at vi i grønlandiseringens tegn skal bevæge os tilbage til den tid, hvor overskydende børn blev sat ud i naturen for at dø?

Jeg mener, at når en kvinde henvender sig til sundhedsvæsenet for at få foretaget en abort, så er det i mange tilfælde et symptom på, at der er en indsats fra samfundets side, der ikke har været god nok. Selv om der stilles gratis prævention til rådighed, så er indsatsen fra samfundets side langt fra god nok, når man ikke har fået aborttallet bragt længere ned. Hans Enoksen vælger meget belejligt at forholde sig til det sidste led i kæden, nemlig selve aborten, mens han helt ser bort fra, at der er andre led i kæden, hvor samfundet for en mindre indsats kunne undgå de dyre aborter.

Skal der være sammenhæng i sundhedsvæsenets virke i forhold til borgerne, så må det altid bestå af fire del-elementer:1. Forebyggelse2. Motivation til behandling3. Behandling4. Forebyggelse af tilbagefald

Dette gælder uanset om vi taler alkoholmisbrug, kræftbehandling, rygning eller aborter!

Derfor er det tvingende nødvendigt, at man som politiker tænker alle 4 elementer igennem, og ikke som Hans Enoksen ser tingene som noget adskilt. At det rent faktisk kan lade sig gøre at forebygge aborter, er der et godt eksempel på fra Maniitsoq, hvilket man har kunnet læse om på www.sermitsiaq.gl

Nu er det jo ikke kun aborter, Hans Enoksen har nævnt, så lad os også tage et andet eksempel fra hans udmeldning, nemlig livsstilssygdomme:Hvad er det, der gør, at der også i Grønland er en stigende tendens i livsstilssygdomme? Hvad er det præcis for sygdomme, Hans Enoksen mener, at man automatisk kan stemple som livsstilssygdomme? Og hvorfor skal det være diagnosen, der bestemmer, om vi som samfund vil hjælpe folk til at blive raske igen?

Livsstilssygdomme er ikke kun den enkelte borgers problem, men er også samfundets problem. Selvfølgelig har den enkelte borger et ansavr for, hvordan man lever sit liv, men det er samfundet, der er med til at opstille rammerne for det liv. Hvis ikke vi giver nogle gode rammer, hvordan skulle vi så kunne forestille os, at folk kunne få et ordentligt liv? Igen er livsstilssygdomme et symptom på en samfundsudvikling, som politikerne også skal tage et ansvar for at rette op på. Igen er man nødt til at tænke på alle fire punkter fra ovenstående liste, for at man kan se sammenhængen mellem indsats og resultat.

Jeg mener, at man skal tage fat allerede i børnenes tidlige år og være med til at give dem gode vaner, der vil give dem bedre muligheder for at få et bedre voksenliv. Hvorfor er det, at mange skolebørn og voksne køber deres mad i den lokale delikatesse, fremfor at få en god mad i en ordentlig kantine til en rimelig penge?

Med en aktiv indsats over en lang årrække, kan vi få ændret udviklingen, ved at tænke på kostpolitik, socialpolitik, miljøpolitik og arbejdsmiljøpolitik som integrerede dele, så kan vi skabe en sammenhæng mellem indsatsen!

Jeg tror ikke på Hans Enoksens kortsigtede desperate forsøg på at rette op på en fejlslagen politik. Dette er endnu engang en lappeløsning, der reelt ikke løser noget som helst problem, og som på længere sigt vil gøre det grønlandske samfund endnu fattigere, både menneskeligt og økonomisk.