Naalakkersuisut
Hans Enoksen: Vi står hinanden nærmere
Formanden for Partii Naleraq er sikker på, at det kommer til at gå den nye koalition bedre, da de ideologisk set står hinanden nærmere
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i kraftige vendinger har kritiseret den tidligere koalition mellem det venstreorienterede Siumut og de højreorienterede Atassut og Demokraterne, da vi gør alt for at opnå vores politiske målsætninger, siger for manden for Partii Naleraq, Hans Enoksen.
Han tilkendegiver, at den kraftige kritik på nogle områder kan have medført, at det har udelukket dem fra et muligt samarbejde på nogle punkter.
- Men vi står fast ved vores holdninger. Derfor siger vi altid vor mening, uanset hvem henvendelsen er rettet til, tilføjer han.
Læs: Her er de nye medlemmer af Naalakkersuisut
Tættere samarbejde
Han siger, at selvom hans partier venstreorienteret som Siumut, så har de også måttet opponere mod dem, når koalitionen valgte at gå en anden retning end det venstreorienterede.
- På denne efterårssamling i Inatsisartut har vi spurgt dem om, hvorfor vi ikke kan arbejde tættere sammen, da der er mange emner, som vi kan enes om, og når vi kan vælge at være enige om, at vi er uenige om noget, siger han.
Læs: D: Hvorfor så mange ressortområder?
Enige i mange punkter
Hans Enoksen er sikker på, at uenighederne ville have fortsat, hvis de venstreorienterede partier ikke havde fundet sammen i en koalition i sidste uge.
- Vi satte os sammen med Siumut og IA forrige torsdag og valgte at gå med i en ny koalition for at få indflydelse og for at realisere nogle af vore målsætninger, siger han.
Læs: Naalakkersuisut fremsætter nyt finanslovsforlag
Han forklarer, at de venstreorienterede partier i flere omgange i løbet af de sidste to år er gået sammen om nogle emner i Inatsisartut uden om de højreorienterede partier:
- Vi har altid kunnet finde sammen, især på fiskeriområdet. Selvom vi er et mindre parti, har vi altid følt, at vi har indflydelse i debatten og bliver hørt.
Læs: Hans Enoksen: Får vi først frihed i år 2321?
Læs hele historien i den seneste udgave af Sermitsiaq. Du kan købe avisen her: