selvstændighed
Hans Enoksen: Får vi først frihed i år 2321?
Der skal turbo på løsrivelsesprocessen. Og de tilkaldte skal ikke længere forme Grønlands skæbne, lød det blandt andet fra Partii Naleraq
Efterårssamlingen var ikke mange minutter gammel, før debatten blev drejet ind på spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed.
Ifølge Partii Naleraq skal skilsmissen fra Danmark speedes op.
Læs: Espersen fra DF efterlyser nyt grønlandsk parti
Arbejdet skal i gang
- Kolonialismens bånd fylder 300 år i år 2021. Og hvem ønsker, at vores efterkommere skal vente i endnu 300 år? Skal vores efterkommere vente indtil år 2321? Hos Partii Naleraq ønsker vi slet ikke dette! Lad os holde hinanden i hånden nu og sørge for et selvstændigt land.
- Lad os vågne fra vores søvn og fortsætte arbejdet, lød det fra partiformanden Hans Enoksen.
Ifølge Enoksen er problemet blandt andet, at danske gæstearbejdere sætter deres store aftryk på samfundets indretning.
Læs: Ekspert: USA ønsker ikke grønlandsk selvstændighed
Udvikling i samfundet
- Udviklingen er mildest talt uholdbar. De tilkaldte bliver ved med at forme vores land.
- Men vi bliver nødt til at gå ud fra vores egne kompetencer og skabe udviklingen i forhold til befolkningens ønsker. Jeg spørger: Hvor finder man andre steder i verden et land, hvor befolkningen er tilskuere til, at tilkaldt arbejdskraft får lov til at forme landet i forhold til egne ønsker og tilbøjeligheder?
Læs: Hammond: Aftale skal gøre Grønland selvstændig
Læs hele artiklen i ugens udgave af AG, som du også kan købe her: