Handicaptalsmanden: Børn med særlige behov glemmes

Børn med særlige behov har ikke nødvendigvis et handicap. Men hvis myndighederne, for eksempel en skole, tøver med at indstille barnet til udredning i Rådgivningscenter om Børn og Unge (MISI), så er der stor sandsynlighed for, at barnets eventuelle handicaps aldrig udredes, og at barnet aldrig får den rette hjælp og støtte.

På trods af at en specialklasselærer opfordrer til indstilling til udredning, sker der ikke noget, lyder det fra Handicaptalsmand Christina Johnsen.

- Når barnet ikke bliver udredt for eventuelle særlige behov og handicaps, så udhules muligheden for uddannelse i fremtiden. Barnet bliver overladt til sig selv.

Det fortæller Handicaptalsmand Christina Johnsen i et interview med Sermitsiaq.AG i forbindelse med præsentationen af en rapport om Tilioqs rejse til Qaanaaq.

- Der er helt klart en berøringsangst vedrørende børn med særlige behov, siger Christina Johnsen.

Grunden til den manglende indstilling kan være, at barnet har en tæt relation til en af skolelærerne. Hvis barnet tætte relationer, som en af forældrenes familie eller ven, som lærer, så skaber relationen en form for tabuisering af situationen. Det ender ofte i, at der ikke laves en indstilling, da den tætte relation ønskes bevaret, mener Handikaptalsmanden.

Flere børn uden sprog

Handicaptalsmanden Christina Johnsen er overrasket over, at hun og Tilioq på sin til til Avannaata Kommunia mødte flere børn i førskolealderen og i skolealderen, der ikke har tilegnet sig et sprog.

- Der var rigtig mange, der havde svært ved at tale. Børn og unge med manglende sprog. Der er mange, der mangler det basale redskaber til tegn til tale, som heller ikke bliver udret, siger hun.

Det betyder, at selv familiemedlemmer ikke har mulighed for at forstå barnet.

Christina Johnsen fortæller, at manglende sprog kan spille ind, hvis barnet er hørehæmmet, er ordblind eller har andre kognitive udfordringer. En anden årsag kan være, at barnet har haft meningitis tidligere. Ingen taler dog om, hvilken hjælp og støtte, børnene kan få for at kunne tilegne sig deres sprog.

- De bliver bare overladt til sig selv. Der bliver ikke gjort noget for dem. Det er ikke acceptabelt, siger Christina Johnsen.

Tilioq påpeger, at der generelt mangler viden om hjælp til støtte for personer med handicaps. Der findes heller ikke uddannelsesmuligheder for personer med handicaps i Qaanaaq. Det tætteste uddannelsessted er Ado Lyngep Atuarfia, der ligger i Aasiaat. Det er svært at få henvisning til skolen, men også afstanden sætter en stopper for lysten hos unge med handicaps.

Tilioq: Kommune sagsbehandler på gaden