Hammond: Lad os sammen være bomstærke

Status på folketingsåret der er gået, er en vigtig tid, hvor vi sætter fokus på de emner vi finder vigtige. Har vi opnået de forbedringer vi har lovet? Og er der kommet handling bag de mange gode ord som er blevet sagt? Forleden havde vi en debat om Rigsfællesskabet her i salen. Det var den længste af sin art. Under debatten hørte vi flere partier sige, kærlighed og respekt for Grønland. Jeg er glad for, at statsministeren og partierne i Folketinget finder Grønland vigtig. Jeg er også glad for, at statsministeren har sikret et solidt afsnit om Rigsfællesskabet i regeringsgrundlaget. Jeg har på den bekostning forventninger om, at der vil komme markante forbedringer på danske ansvarsområder i Grønland.

Det kan konstateres, at langt de fleste grønlændere der har bosat sig i Danmark, har et godt liv og bidrager aktivt til det danske samfund. Vi har også mange der opholder sig i Danmark, fordi de er under uddannelse eller er indlagte på hospitaler. Det er en fælles indsats som gør os stærkere sammen på det intellektuelle og på det helbredsmæssige plan. Vi har også et stort grønlandsk samfund i Danmark som finder folkekirken vigtig. En folkekirke som også skal tilgodese den specielle grønlandske kultur, identiteten og det grønlandske sprog. En folkekirke som skal betjene både den socialt stærke og socialt svage borger med behov for sjælesorg. Kirkeministeren har lovet forbedringer med etablering af et grønlandsk menighedsråd i Danmark, og ansættelse af en grønlandsksproget præst til at servicere cirka 18.000 grønlændere i Danmark, som i dag, blot betjenes af én grønlandsksproget præst.

Folketinget har afsat 46,4 millioner kroner over de næste fire år til at bekæmpe grønlænderes sociale udsathed. Disse midler har en stor betydning for de socialt udsatte og deres hverdag, også fra Grønland. De Grønlandske Huse i Danmark sidder inde med en stor viden og erfaring i arbejdet med socialt udsatte grønlændere. Jeg vil herfra anbefale, at man forud for fremtidige satspuljeforhandlinger tager De Grønlandske Huse med på råd, og ikke mindst hører deres forslag til konkrete initiativer. Jeg er sikker på, at det vil sikre en bedre indsats for socialt udsatte grønlændere i Danmark. Tak til de partier som har støttet op omkring satspuljerne, eftersom de grønlandske mandater ikke var inviterede til forliget.

Rigsfællesskabet er i fokus. Taksøe-rapporten og Forsvarsministeriets arktiske rapport, har peget på områder, hvor Danmark har et stort potentiale. Alverdens lande, og ikke mindst EU, har nu udarbejdet deres egen arktiske politik. De peger alle på, at de gerne vil være med i den fremtidige udviklingen, som sker i det arktiske område. Der er mange potentielle samarbejdspartnere. Det er godt at finde nye former for samarbejde, og nye områder hvor vi gensidigt kan styrke hinanden. Verdenslandenes fokus på Arktis er baseret på tre vigtige fokusområder; klimaforandring, nye sejlruter og mineraler. Alle tre emner, som i dag, udgør en stor del af Grønlands nutid, og ikke mindst fremtid. Isen smelter. Det er en realitet, at vi har oplevet en stærk stigning af interessenter for det arktiske område. En international opmærksomhed som Grønland og Danmark hver især har bidt mærke i. En opmærksomhed, som vi sammen kan drage nytte af, i form af udnyttelse og udvikling til gavn for vores økonomier og vores internationale relationer. Disse potentialer for fælles indsatsområder, vil kunne gøre fælles gavn.

En opdatering af søkort af grønlandske farvande, skal sikre en mere sikker sejlads i Grønland. For befolkningen og for turisterne. Det er et udtryk for vidensdeling og fællesforskning, samarbejde på erhvervsområdet og fælles løsning af Forsvarets fremtidige opgaver i Grønland. Det vil ikke mindst være et udtryk for, at samarbejdet i Rigsfællesskabet fungerer.

Til september vil det være fire år siden, at Rigsrevisionen fremsatte den opsigtsvækkende kritik af beredskabet i Grønland. I Grønland venter vi stadig på konkrete forbedringer. Søkortene er forsinket. Forsvaret har udtalt, at man ikke har midler til at håndtere beredskabet for et foreslået mineprojekt, og minen derfor selv må finansiere beredskabet. Det er blandt mange emner der får os til at reagere. Jeg vil herfra igen påpege, hvor vigtigt det er, at vi sikrer beredskabet i Grønland.

Hvis Danmark skal agere som en arktisk stat, eller arktisk stormagt som Taksøe nævner, kræver det et godt forhold til den arktiske del af rigsfællesskabet. Det kræver en særlig indsats at fremme de ansvarsområder, som er under 100% dansk ansvar. Ligesom statsministeren sagde i sin redegørelse, at man skal have store ambitioner og at dette kan lade sig gøre hvis man vil. En indsats er nødvendig, hvis vi skal sikre en gevinst for befolkningen. Det er en udtalelse der giver anledning til optimisme og håb om forbedringer. Jeg ser frem til at fremkomme med mine bidrag til mulige forbedringer, i forbindelse med det finanslovsforberedende arbejde, der løber hen over sommeren. Jeg vil gerne kvittere for at den daværende finansminister inviterede de nordatlantiske mandater til sættemøder i den seneste finanslovsforhandling. Det har bidraget til en god dialog om mulige forbedringer og fremtidige prioriteringer. Det er god skik.

Grønland, er for Danmark, både et indenrigs- og et udenrigsanliggende. De 32 sagområder, som i dag, er underlagt dansk jurisdiktion, kræver til stadighed Folketingets konstante opmærksomhed. Det er 100 % dansk ansvar at sikre, at forholdene passer til nutidens og fremtidens behov - og ikke mindst at forholdene er rigsfællesskabet værdigt. Retssikkerheden er ikke lige stærk i hele Rigsfællesskabet. Den halter i Grønland. Det er ikke godt nok. Det er et 100% dansk ansvarsområde som trænger til akutte forbedringer. Jeg savner en politisk vilje her fra salen, til at prioritere det grønlandske retsvæsen. Det kan og skal gøres bedre. Jeg har store forhåbninger til det nordatlantiske kontor som justitsministeriet har etableret. Jeg ser frem til et tæt samarbejde, for at sikre at vi alle føler medejerskab af de forbedringer, der nu måtte komme i den nærmeste fremtid.

Rigsfællesskabets udenrigspolitiske strategi for Arktis skal finpudses i et tættere samarbejde mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Et tættere samarbejde end tidligere tider. Jeg mener, at det er vigtigt, at hele Rigsfællesskabet står sammen om en fælles indsats og et fælles forfatterskab på strategien.
Det er vigtigt, at strategien er Rigsfællesskabets strategi - og ikke kun Danmarks strategi. Den nuværende Arktiske Strategi for 2011-2020, har fået meget kritik fra Grønland. Grønland har ikke følt sig hørt. I Grønland er det blevet tolket som, at vi ikke har været fælles om målsætningerne. Desuden har implementeringsprocessen ikke været konkret nok. Det vigtigt at vi står sammen om en fælles strategi. Vi er en del af verden. På godt og ondt. Hverken store eller små nationer kan selv. Vi har alle brug for internationale samarbejdspartnere.

Rigsfællesskabet er i dag det tredje største NATO-land målt på areal. Det er specielt på grund af Grønland. Grønland er meget vigtig for Danmark på udenrigs- og forsvarspolitikken. Danmark har sine allierede at samarbejde med. Til efteråret forhandles et nyt forsvarsforlig. Jeg vil varmt anbefale statsministeren, at sikre, at de grønlandske mandater bliver inviteret med til forhandlingerne på de områder som vedrører Grønland og Arktis. Det er vigtigt at hele Rigsfællesskabet føler medejerskab af den fælles forsvarspolitik.

Hvis Rigsfællesskabet kan stå sammen, så står vi stærkere på verdensplan. Ligesom statsministeren siger: bomstærk. De grønlandske borgeres retssikkerhed i Grønland er ikke bomstærk. Vi føler os ikke inkluderet i prioriteringslisten på de områder, hvor vi kan gøre en positiv forskel for den enkelte grønlandske borger. Lad os stå sammen om at finde de gode løsninger. Til gavn for alle borgere i Rigsfællesskabet. Kærlighed og respekt for Grønland. Da bliver vi sammen, bomstærke.