studenterhuer
Gymnasierne slår igen rekord: Sådan er udviklingen gået
Flere og flere får studenterhuen på, og gymnasierne slår endnu engang deres egen rekord
Som Sermitsiaq.AG har skrevet i adskillige artikler de seneste uger, vælter det for tiden ud med studenter og andre dimittender fra landes uddannelsessteder.
I dag, fredag dimitterer de sidste gymnasier deres studenter.
På landsplan bliver i alt 344 elever på den 3-årige gymnasiale uddannelse studenter, herunder 89 fra HTX-uddannelsen og 27 fra HHX-uddannelsen.
GU-, HTX- og HHX-uddannelsen dimitterer for sidste gang i år almene-, tekniske- og handelsstudenter, da der for første gang næste år vil komme studenter fra den nye samlede gymnasiale uddannelse kaldet GUX.
Udover de 344 studenter dimitterer i alt 38 kursister fra det 1-årige studieforberedende kursus for voksne fra gymnasieskolerne i år, oplyser selvstyret, som dermed kan konstatere, at gymnasierne endnu engang slår deres egen rekord.
Tallene herunder viser udviklingen i dimittender for både den 3-årige uddannelse og det 1-årige studieforberedende kursus de seneste 5 år:
2010: 260 dimittender
2011: 298 dimittender
2012: 315 dimittender
2013: 333 dimittender
2014: 382 dimittender
Se billeder: Så blev de studenter i Nuuk
Se billeder: De første studenter i Nuuk
Se billeder: 89 nye studenter i Sisimiut
Læs: Qaqortoq: En æra afsluttet med topkarakterer
Se billeder fra Qaqortoq: Sidste student sluttede med et A
Se billeder: Campus Kujalleq: Årets første student hejser flaget
Læs: Aasiaat: Elisa Olsen er årets første student