Gymnasielærer efterlyser mere historieviden
Afgangselever i folkeskolen har for lidt viden om Grønlands historie. Det mener en gymnasielærer, der efterlyser mere dybdegående historieundervisning i folkeskolen.
En sammenblanding af samfundsfag og historiefag i folkeskolen gør, at afgangselever har for lidt kendskab til Grønlands historie, når destarter en ungdomsuddannelse.
Det mener historiefag- og kulturfaglærer i GUX i Sisimiut, Alliaq Kleist Petrussen.
- Historiefag bør genindsættes på skemaet i folkeskolen i Grønland. Det mener jeg, fordi jeg utallige gange har oplevet, at elever starter i gymnasiet uden at have nogen basal viden om Grønlands historie eller almen viden om vores kultur, skriver hun til Sermitsiaq.AG.
- For eksempel er der elever, der ikke ved, hvad en Tupilak er, hvad dens historie er, og hvad dens funktion var. Nogle har godt nok hørt navnet Hans Egede, men ved ellers ikke, hvordan han er forbundet til Grønland, skriver hun.
Tag grønlandske briller på
Alliaq Kleist Petrussen understreger vigtigheden af dialog om Grønlands historie baseret på viden.
Også Siumut Nuuks formand, Inga Dora Markussen har efterspurgt en dialog om landets historie, da den offentlige debat om Hans Egede statuen i Nuuk viser, at der er behov for perspektivering af historien.
Det underbygger gymnasielæreren:
- Da debatten om Hans Egede statuen startede, kunne vi se, hvor vigtigt det er, at vi har kendskab til historien. Der bør sættes fokus på Grønlands historie, det bør politikerne arbejde for nu og i fremtiden, skriver hun.
Samtidig mener hun, at Grønland bør udarbejde lærebøger på grønlandsk om Grønland. Hun henviser til en af anbefalingerne fra forsoningskommissionen om, at grønlandsk historie bør skrives af grønlænderne selv.