uddannelse

Gymnasieelever på studie-opdagelsesrejse

Gymnasieelever fra universitetsklassen på GUX Aasiaat er vendt hjem fra en helt speciel studierejse til København, Aarhus og Lund.

Jane-Mette og Siggi på Aarhus Universtitet
Studieturen omfattede også besøg på det smukke svenske Lund Universitet
Junarak lytttede interesseret til en forelæsning på medicinstudiet
Jane-Mette og Siggi på Aarhus Universtitet
Der blev også tid til et gruppebillede i Det Grønlandske Hus
Jane-Mette og Siggi på Aarhus Universtitet GUX AasiaatDer blev også tid til et gruppebillede i Det Grønlandske Hus GUX AasiaatStudieturen omfattede også besøg på det smukke svenske Lund Universitet GUX AasiaatJunarak lytttede interesseret til en forelæsning på medicinstudiet GUX AasiaatJane-Mette og Siggi på Aarhus Universtitet GUX AasiaatDer blev også tid til et gruppebillede i Det Grønlandske Hus GUX AasiaatStudieturen omfattede også besøg på det smukke svenske Lund Universitet GUX AasiaatJunarak lytttede interesseret til en forelæsning på medicinstudiet GUX Aasiaat
Offentliggjort

Klassen blev dannet for elever, der har et fagligt ønske om at læse på en videregående uddannelse, når studentereksamen er i hus.

Læs også: Gymnasie-elever går universitets-vejen

Hver enkelt elev skulle skrive en motiveret ansøgning for, hvilket studie vedkommende gerne ville høre mere om. Det resulterede i en lang række besøg, der spændte fra Københavns, Lunds og Aarhus Universiteter, Rytmisk Musikkonservatorium, Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Medie og Journalisthøjskole.

Eleverne fik via de forskellige uddannelsers studievejledninger indsigt i, hvilke krav der blev stillet til de studerende. Desuden blev der også tid til at få en fremvisning af kollegieværelser i Aarhus.

Stor hjælp for eleverne

- Jeg tror, at det er en stor hjælp for de unge kommende studerende at se og opleve de byer, som de skal tilbringe de næste mange år i. Man kan tale meget om København og Aarhus, men man bliver nødt til at se byerne med egne øjne for at fornemme stemningen, siger Mads Lyngby Skrubbeltang, der er pædagogisk leder på GUX Aasiaat.

Han betegner netværksturen som en art talentudvikling, og turen giver eleverne indsigt i, hvor stort et skift det er at gå fra gymnasiet til at være studerende i Grønland.

Fast tradition

GUX Aasiaat vurderer, at turen udbytte har været rigtigt stort, og der arbejdes på at at gøre disse netværksture til en fast tradition på gymnasiet. Den er blevet økonomisk støttet af fonden NAPA, hvilket har været afgørende for, at det har kunnet lade sig gøre at få det hele til at hænge sammen.

Powered by Labrador CMS