GUX skaber tryghed for voksenelever

Antallet af børnefamilier er steget på den gymnasielle uddannelse GUX i Aasiaat. Trygge rammer og gode uddannelsesbetingelser er nøglen til et succesfuldt uddannelsesforløb, mener den nye rektor Dorthie Siegstad

Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfik
Der er omkring 350 elever på GUX- Aasiaat og lidt over 30 lærere. Det er rektorens målsætning, at der ansættes endnu flere lærere blandt andet for at undgå, at der opstår arbejdsrelateret stress.
Offentliggjort

Der er omkring 350 studerende på gymnasiet i Aasiaat. Udover den tre-årige uddannelse, der primært henvender sig til de yngre, kører den to-årige voksenuddannelse på andet år på forsøgsbasis.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Antallet af voksne studerende, der har medbragt familie og børn under uddannelsesforløbet, er steget markant. Der er således 121 børn, hvoraf 48 af dem, der er i alderen fra nul til seks år, har på nuværende tidspunkt fået pladser i byens fem børnehaver, mens de fleste af de resterende børn går i folkeskolen. GUX har 16 lejeboliger til rådighed i byen, men de fleste børnefamilier bor på kollegier.

Selvstyret betaler

Det er selvstyret, der betaler udgifterne for lejeboligerne til børnefamilier, men såfremt skolen ikke har bemyndigelse til at leje yderligere lejeboliger, er der stadig nogle børnefamilier, der bor på almindelige kollegieværelser. Og GUX-skolen er nødt til at tilpasse sig efter de nye vilkår, siger Dorthie Siegstad, der er rektor i GUX-Aasiaat.

– Den to-årige voksenuddannelse kører fortsat på forsøgsbasis, og jeg er ikke bekendt med, om der skal bygges nye kollegieboliger, der er tilpasset til børnefamilier. Men det er vores pligt at skabe trygge rammer og sikre, at der altid er børnepasningstilbud til elevernes medbragte børn, siger hun.

Læs hele artiklen i Sermitsiaq. Få adgang til avisen via linket herunder:

Powered by Labrador CMS