Grundlag for forsvars-forhandlinger: Dual-use, overvågning og cyberforsvar

Den danske regering har i slutningen af maj fremlagt et udspil om, at der skal investeres yderligere 143 mia. kr. i Forsvaret over de kommende ti år. Hvad pengene konkret skal bruges til i blandt andet Grønland, skal der forhandles om.

Forsvarsministeriet oplyser onsdag, at der nu er en aftale mellem Danmark, Grønland og Færøerne på plads. Aftalen udgør grundlaget for de kommende forhandlinger. Der er altså ikke aftalt nye initiativer med kroner og øre på, men man har fundet det nødvendigt først at blive enige om grundlaget for forhandlingerne.

Her står helt generelt, at målet med det nye forsvarsforlig er, at Arktis og Nordatlanten fortsat skal være et lavspændingsområde, hvor potentielle konflikter løses på fredelig vis.

Vil bidrage til at varetage Natos interesser

- Med dette mål for øje skal Danmark, Færøerne og Grønland samarbejde om at forbedre overvågning og suverænitetshåndhævdelse i regionen samt bidrage til at varetage de allieredes og NATO’s interesser i regionen, står der i aftalen.

I forhold til Grønland skal være en prioritet, at investeringerne kommer det grønlandske samfund til gavn:

- Det kan eksempelvis være gennem tæt samarbejde med myndigheder, virksomheder, industri og forskningsinstitutioner, samt ved dual use-installationer og -kapaciteter, står der.

Der lægges vægt på, at overvågningen af Grønland og dets havområder styrkes, og at der skal være et tæt samarbejde om cyberforsvar.

Tilfreds naalakkersuisoq

Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt (S) er glad for, at man er blevet enige om det fælles grundlag for forsvarsforliget:

- Vi skal styrke det civile beredskab i vores samfund, benytte os af dual-use installationer og skabe større robusthed for vore kommunikationsforhold.

Nyt udspil fra regeringen: Forsvarets indsats i Grønland skal øges markant

- Vi skal gøre dette på velovervejet vis, således at vi ikke bidrager til risikoen for at trække konflikter fra andre dele af verden hjem til Arktis, udtaler naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og handel, Vivian Motzfeldt i meddelelsen fra Forsvarsministeriet.

De konkrete initiativer vil blive aftalt fra efteråret 2023 og frem.

I alt er der fire punkter om Grønland i aftaleteksten:

• Når der skal investeres i forhold til forsvarets opgaveløsning i og omkring Grønland, er det fortsat en prioritet, at investeringerne kommer det grønlandske samfund til gavn. Det kan eksempelvis være gennem tæt samarbejde med myndigheder, virksomheder, industri og forskningsinstitutioner, samt ved dual use-installationer og -kapaciteter.
• Konkrete tiltag og initiativer drøftes nærmere mellem Grønlands Naalakkersuisut og den danske regering med henblik på at opnå en fælles forståelse af prioriteringer og muligheder.
• Det er centralt, at samfundssikkerheden styrkes, og at det civile samfund også er rustet mod de bredere sikkerhedspolitiske udfordringer. Det indebærer bl.a., at forsvarsområdet fortsat kan bidrage til politiets, beredskabets og de civile myndigheders opgaveløsning i og omkring Grønland ved styrket overvågning af territorium og havområder, fokus på sårbarheder ved kabel- og kommunikationsforhold samt ved udvikling af uddannelser på forsvars- og beredskabsområdet.
• Det er samtidig vigtigt med tæt samarbejde i forhold til cyberforsvar og -sikkerhed samt vedrørende hybride trusler