Grønlandsk studerende: Vi har ret til at have det godt her

Grønlandske studerende oplever fordomme og diskrimination, der fører til mistrivsel på studierne. Det fastslår en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der blev offentliggjort fredag.

- Det er befriende, men også trist på samme tid, siger jurastuderende Kaja Berthelsen om den store opmærksomhed, der pludselig er kommet på problemet. Hun deltager sammen med 146 andre i rapporten omhandlende trivsel blandt grønlandske studerende i Danmark.

Den nye rapport er baseret på svar fra grønlandske studerende på uddannelser i Danmark. Den belyser problemer med diskrimination, fordomme og nedladende kommentarer fra både danske studerende og ansatte på uddannelsessteder.

Kaja Berthelsen mener, problemerne skal tages alvorligt.

- Vi grønlændere har lige så meget ret til at være her, som danskere har, da vi stadig er under samme tag på en måde. For at kunne trives, har vi nogle rettigheder. Vi har ret til at have det godt her, og vi har det ikke godt, når vi fortsat oplever fordomme og oplever at blive set ned på, siger hun og påpeger, at det gælder for alle grønlændere bosat i Danmark.

Druk fylder for meget på studierne

24-årige Kaja Berthelsen har især haft det svært med alkoholkulturen, som hun finder dominerende i det danske universitetsmiljø. I rapporten beskriver hun en episode, hun tydeligt husker:

- Under rusugen var der bare druk fra morgen til aften. Alle aktiviteter inkluderede alkohol, fortæller Kaja.

Ny rapport: Grønlandske studerende i Danmark oplever diskrimination

En måned senere vælger hun alligevel at give det sociale en chance og tager på hyttetur med sine medstuderende, som blandt andet arrangerer en øl-bonstafet. Da det er Kajas tur, og hun tømmer øl-bonen forholdsvis hurtigt, griner to medstuderende af hende, og én af dem siger:

- Det er jo fordi, at du er grønlænder, at du er god til det.

Kaja Berthelsen fortæller til Sermitsiaq.ag, at hun ikke reagerer med det samme, og at hun griner med i situationen.

- Jeg ville ikke skabe en dårlig stemning, selvom jeg blev lidt chokeret. Man tænker ikke automatisk, at det er dårligt ment. Men når jeg tænkte på den situation efterfølgende, fik jeg det dårligere og dårligere. Det var faktisk ikke okay, siger Kaja.

Hun følte sig ikke tilpas på rusturen, fordi det hele handlede om druk og valgte derfor at tage tidligere hjem fra rusugen.

Følte sig ekskluderet på studiet

Efterfølgende har Kaja haft et studieforløb præget af, at hun har følt sig ekskluderet. Hun er fortsat på sin bacheloruddannelse i jura på Aarhus Universitet, men hun læser på fjerde år, og mangler stadig et år, før hun er færdig som bachelor.

Det er måske den største grund til, at det har taget lang tid for mig at studere. Hvis jeg skulle fortsætte, skulle jeg acceptere, at jeg var alene, siger Kaja, der måtte stoppe på andet semester efter en sygemelding, hvor hun begyndte at gå til psykolog.

- Jeg snakkede med nogle om det, og blev enig med mig selv om at give det en chance mere. Jeg har også overvejet at tage uddannelsen i Nuuk i stedet for, men nu er jeg så langt, at jeg vil se at blive færdig, fortæller Kaja.

I dag tager hun ét fag ad gangen, også selvom det betyder en længere studietid.

Til spørgsmålet om, hvad hun mener kan gøres for at forbedre forholdene, og hvordan hun synes om idéen om, at man får en statslig enhed for ligebehandling af grønlændere i Danmark, siger hun:

- Der er brug for det. I hvert fald at der bliver sat midler af til, at det er inkluderet i undervisning og pensum at lære om Grønland, og at det er nutidig viden og ikke for 100 år siden. Der skal mere viden til for at komme fordommene til livs og ændre danskeres tænkemåder om grønlændere, siger Kaja Berthelsen.

Hun advarer dog mod, at det bliver forbipasserende tiltag, da hun kun mener, det vil have en effekt, hvis der findes nogle permanente løsninger.

Rapporten kan læses HER og udkommer desuden oversat til grønlandsk i næste uge.