Grønlandsk-sprogede er udenfor debatten

Det er ifølge Kim Kielsen, Siumut, et ulige politisk kapløb, når eksempelvis transportkommissionen fremlægges på dansk først, så folk, der kun behersker grønlandsk må vente på en oversættelse.

- Jeg kan godt forstå at man vil ud med resultaterne for betænkninger, men vi kan ikke løbe fra at vi er et to-sproget samfund, så man må vente til at der er foretaget tolkning at reslutaterne således at vi alle er ligestillede i det politiske kapløb. Det er ikke rimeligt at vores grønlandsksprogede politikere skal starte senere end deres tosprogede kolleger. Der bør være lige vilkår for alle også selvom at denne rimeligheds betragtning medfører at vi skal vente på diverse rapporter og udredninger.

- Samtidig skal vi også huske på, at en meget stor del af befolkningen kun behersker det grønlandske sprog og en anden procentdel kan – men har svært ved at læse dansk. Disse grupper holdes derfor uden for en ”brændende” debat – når den er på det højeste, men kan først komme til senere når der er enkelte gløder tilbage.

- Grønlandsk er juridisk hovedsproget i Grønland, men i den dagligdag vi lever i i dag kan vi konstatere at det kun er en juridisk realitet og ikke noget som dagligdagen viser, hvilket bekræfter det ovenfor beskrevet.Jeg forventer i fremtiden, at man på toppolitisk plan arbejder mere målrettet for, at følge de love som man selv har været med til at vedtage, skriver Kim Kielsen.