ren produktion

Grønlandsk sæbe i håndkøb

Theodora Høegh fra Narsaq har produceret sæbe med kvan og grønlandspost

Den nye grønlandske sæbe
Offentliggjort

Kalaallit Nunaanni Brugseni har indgået aftale med Theodora Høegh, der ejer Inuit Young, om salg af hendes grønlandske sæbe. Den er lavet af grønlandske urter, og flere varianter er på vej.

Inuit Young producerer håndlavet urtesæber. Sæbe med kvan og sæbe med grønlandspost (qajaasat) kan nu købes i alle Brugseni-butikker på kysten.

Sæben er fremstillet uden parfume og tilsætningsstoffer.

- Det går rigtigt godt med at producere sæbe. Udover kvan og qajaasat skal jeg i gang med at producere tupaarnaq (timian) og kakillarnat (enebærbusk). Jeg har allerede lavet tang-sæbe, som kan købes på min hjemmeside. Tang, som jeg har indsamlet ved indlandsisen.

Theodora Høegh fremstiller sæben hjemme i privaten.

- Interessen for mine sæber vokser, og der er allerede flere byer på kysten, som sælger sæben for mig, siger Theodora Høegh.

Læs mere i Tamanut Avannaani uge 6, som du kan hente gratis her

Powered by Labrador CMS