Grønlandsk porno-stjerne

22-årige Pipaluk Adams arbejder som professionel pornostjerne.

22-årige Pipaluk Adams har svært ved at forestille sig et andet job end i porno-branchen.
Offentliggjort

Pipaluk Adams, der går under navnet Paris Natalia, bor i Ringsted sammen med sin forlovede og arbejder som professionel porno-stjerne.

Hun blev født i 1985 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Hendes far Sofus er grønlænder mens hendes mor Silvana er italiener.

– Jeg startede med at være almindelig tøjmodel. Så blev jeg nøgenmodel, og nu er jeg også pornomodel, siger Pipaluk Adams til det nye nummer af kvindemagasinet Arnanut, som udkommer fredag den 28. marts.

– Jeg tænker på mit arbejde som et velgørenhedsarbejde. Der er mange gode ting i branchen, og vi bliver behandlet pænt og professionelt. For mig er porno en positiv ting. Den er i hvert fald med til at stoppe 3 procent af alle voldtægter, siger Pipaluk Adams.

Vil være porno-instruktør
Hvad laver du om 10 år?

– Der er jeg stadig indenfor pornobranchen. Men ikke som aktiv deltager, men som instruktør.

– Jeg har svært ved at se noget negativt ved jobbet. Jeg elsker det. Jeg kunne faktisk ikke forestille mig at lave noget andet, siger Pipaluk Adams.

Læs mere i det nye nummer af Arnanut.

Powered by Labrador CMS