Grønlandsk funktionærlov på vej

Mange overenskomster og ansættelseskontrakter refererer til funktionærloven, men Grønland har slet ikke en funktionærlov, og derfor er det den danske ditto, som er gældende på mange arbejdspladser i Grønland.

Naalakkersuisuts medlem for finanser Maliina Abelsen, Inuit Ataqatigiit, fremlægger i eftermiddag i Inatsisartut forslag til en funktionærlov, som er tilrettet grønlandske forhold, men som ikke adskiller sin grundlæggende fra den danske funktionærlov.

Indførelsen af en funktionærlov for Grønland vil derfor ikke medføre de store ændringer i hverdagen, men vil betyde, at der ikke er tvivl om retsgrundlaget mellem arbejdsgiver og funktionær.

Strid
Lovforslaget har splittet de faglige organisationer.

Det fremgår af lovteksten, at ansatte gennem deres organisation har ret til at kræve forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår, og denne ret gælder også organisationer med tilknytning til Grønland.

I det oprindelige udkast skulle organisationen have hjemsted i Grønland.

Flere danske organisationer ønskede formuleringen ændret fra ”hjemsted” til ”tilknytning”, mens lærerforeningen IMAK og den grønlandske tjenerstemandsforening AK krævede ordet ”hjemsted” opretholdt.

Naalakkersuisut er dog usikker på, om kravet om hjemsted er i overensstemmelse med foreningsfriheden, og derfor bruger lovforslaget formuleringen ”tilknytning”.

Samarbedje
Den nye funktionærlov er blevet skabt på baggrund af et usædvanligt samarbejde.

Inuit Ataqatgiits Kuupik Kleist rejste på efterårssamlingen 2008 spørgsmålet om en grønlandsk funktionærlov, og Siumuts landsstyremedlem for finanser Per Berthelsen greb bolden.

Resultatet af dette parløb bliver fremlagt i salen i eftermiddag.