Grønlandsk fjeld løser gåden om vand på kloden

Vand er selve forudsætningen for, at der kunne opstå liv på jorden.

Men kort efter at jorden blev 'født' for 4,5 milliarder år, blev den knastør. Så spørgsmålet er, hvor vandet siden er kommet fra.

Forskere har i et stykke tid haft en teori om, at vandet er kommet flyvende hertil med en type meteoritter kaldet kondritter, der indeholder vand og kulstof.

Der var bare noget, der ikke stemte i den ligning. Alle de meteoritter, man har fundet på kloden, har nemlig en anden sammensætning af isotoper, end den man finder på jorden. Isotoper er en slags varianter af samme grundstof.

Fingeraftryk fra dengang jorden var ung

Men for to år siden kom Kristoffer Szilas fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet på sporet af et grundstof, der gemte på forklaringen. Han fandt nemlig en isotopsammensætning af stoffet ruthenium i klipper i Nuuk-fjorden, som ikke findes andre steder på kloden. Dette særlige fingeraftryk gemte sig i klipper, der skønnes at være mindst 3,8 milliarder år gamle, og altså stammer fra dengang, da jorden var ung.

- Vi har som de første fundet et unikt isotopisk fingeraftryk af Jordens allertidligste byggesten, som både fortæller os, hvordan den oprindelige jordklode var sammensat, men også hvor oceanernes bestanddele er kommet fra, hvilket er grundlaget for selve livet på Jorden. Dermed er en stor gåde om vores planet løst, siger Kristoffer Szilas.

Miks af den tidllige klode og meteoritter

Det var altså et aftryk af, hvordan jorden så ud inden den blev bombarderet med meteoritter for omkring 3,9 milliarder år siden. Ser man på jorden, som den ser ud i dag, så passer sammensætningen med, at den er en blanding af den gamle klode og de meteoritter, der har ramt jorden igennem de milliarder af år.

Kristoffer Szilas har undersøgt yderligere lokaliteter omkring Nuuk igennem to år, og nu føler han sig sikker på, at han har bevist to ting:

- Nu ved vi, at den oprindelige jordklode bestod af noget andet materiale, end man hidtil har antaget - nemlig det, som vi har fundet det isotopiske fingeraftryk af. Og vi har nu et fysisk bevis på, at hvis man mikser den tidlige jordklode med kondritterne fra det ydre solsystem, så får man den nuværende jordklodes sammensætning. Det fortæller os, at det netop var kondritterne, som kom med oceanerne, efter både Jorden og Månen var dannet. Så nu passer pengene, siger han.

Forklarer vandmængden

Tager man nemlig klodens nuværende sammensætning, så passer den med, at den er blevet ramt af præcis så mange kondritter, at det passer med den mængde vand, som vi i dag finder på kloden.

- Det her er et lille unikt vindue til Jordens allertidligste fase. Denne isotopsammensætning kan hverken være kunstig eller skabt af processer her på Jorden. Det er et fragment af de oprindelige byggesten, der fandtes inden meteorit-bombardementet, og som altså har overlevet flere milliarder års tektoniske processer, siger Kristoffer Szilas.

Næste skridt bliver at datere prøverne helt præcist, men som nævnt må de være mindst 3,8 milliarder år gamle.

De nye opdagelser er et led i Kristoffer Szilas' forskningsprojekt "The Oldest Rocks On Earth", som er støttet af Carlsbergfondet.

Studiet er netop publiceret i det førende videnskabelige tidsskrift Nature.