Grønlandshvalerne mødes til fællessang
Forskning viser, at grønlandshvalerne finder Diskobugten ideel for kommunikation. Om vinteren er området så godt som fri for baggrundsstøj fra skibe
Internet magasinet PloS ONE udkom i slutningen af december 2012 med en artikel fra Grønland. Artiklen omhandler biologisk forskning i grønlandshvalers lyd, hvor fokus er på baggrundsstøj, lydstyrken og udbredelsen af lyden. Lydoptagelsernes stammer fra Diskobugten i Vestgrønland hvor grønlandshvalerne hver vinter og tidlig forår samles omkring Diskoøens sydspids og synger i tre til fire måneder inden de i juni måned forlader Diskobugten.
Grønlandshvalens sang kan indeholde både lavfrekvente og højfrekvente lyde mellem 20 og 4000 Hz. Den højfrekvente lyd er usædvanlig for så stort et dyr som grønlandshvalen idet store dyr oftest kun bruger meget lave frekvenser i deres vokalisation. Ved at have en stor båndbredde opnår grønlandshvalerne, at deres sange og signaler kan være meget varieret og dermed kan indeholde stor mængde information. Ulempen med de højfrekvente lyde er, at de mister deres energi meget hurtigere end de lavfrekvente og dermed kan kun bruges til kort distance kommunikation.
Resultaterne fra det nylig publicerede studie viser, at baggrundsstøjen er på et meget lavt niveau og at den næsten kun består af naturlige kilder. Der er i Diskobugten næsten ingen støj fra store skibe i vinteren og forårs perioden. De lavfrekvente lyde i grønlandshvalens sang kan høres over store afstande op til 130 km, mens de mere højfrekvente lyde kun kan høres over kortere afstande indtil 40 km. Resultaterne indikerer at ved at samle sig i Diskobugten, sikrer grønlandshvalerne sig, at hele sangen inklusiv de høje frekvente lyde kan høres af andre hvaler. Informationen i sangen kan afkodes og benyttes formodentlig ved parsøgning.
Læs også: Finhvaler synger parringssang i polarnatten
Artiklen i PloS ONE er resultat af samarbejde mellem Københavns Universitet, Grønlands Naturinstitut, Århus Universitet og Syracuse Universitet i USA samt del af en PhD afhandling om grønlandshvalernes lyd og adfærd fra Københavns Universitet af Outi Tervo. På Arktisk Station i Qeqertarsuaq har PhD Outi Tervo siden 2003 forsket i grønlandshvalers lyd.
Artiklen kan læses på Plos ONE´s hjemmeside her