reality-TV
Grønlands første reality-show går i luften
Bedre kæresteliv er temaet i Grønlands første reality-show
Aappariippugut!?
Det er titlen på det nye reality-show, der bliver sendt i KNR-TV mandag aften klokken 20.00. Titlen på udsendelser kan betyde to forskellige ting. Det ene er: ’Vi er kærester’, hvis man bruger kolon til sidst og ’Er vi kærester?’, hvis man bruger spørgsmålstegn til sidst.
Læs: Nyt grønlandsk tv-program om parforhold
Der har været afholdt casting, der er endt med, at tre par blev sat på en ø og gennemgår flere øvelser.
- ’Aappariippugut!?’ handler om, at kærester skal kunne snakke sammen, lytte til hinanden og selvfølgelig kunne dele deres dybeste følelser og være sig selv i forholdet - at være glad, at være ked af det, at være sur og at kunne grine med hinanden. Derfor er det vigtigt at følge med, siger værten i udsendelserne Angajo Lennert-Sandgreen.
Ung målgruppe
De tre par der deltager i udsendelserne bliver isoleret på en ø, hvor de sammen med værten Angajo og psykolog Inuk gennemgår en række forskellige øvelser, som alle har til formål at skabe et mere trygt og tillidsfuldt parforhold.
Man kan også følge med på Facebook, hvor der kommer tips om bedre kæreste forhold, sjove fraklip, quizzer og konkurrencer med præmier. Målgruppen i udsendelserne er unge mellem 15 og 30 år.