FNs klimakonference

Grønland står centralt i klimaforhandlingerne

Rasmus Helveg Petersen i Grønland: – Turen er meget vigtig for mit vedkommende, for jeg ser med mine egne øjne de deprimerende følger af klimaforandringerne.

Rasmus Helveg Petersen: – Grønland står centralt i de kommende FN´s klimaforhandlinger.
Offentliggjort

Grønland står centralt i FN´s klimaforhandlinger til september, og det er vigtigt at se klimaforandringernes følger på et tæt hold. Det siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre, til Sermitsiaq.AG.

Udover at skrive under på en vigtig råstofaftale fik klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre, som er på sin første tur i Grønland, mulighed for at opleve naturen på det tætteste hold

– Turen er meget vigtig for mit vedkommende, for jeg ser med mine egne øjne de deprimerende følger af klimaforandringerne. Vi skal til september til FN´s klimaforhandlinger og senere på året til Peru til et klimatopmøde. Og her er det, jeg vil bruge mine samtaler med befolkningen heroppe. Deres oplevelser og observationer af klimaforandringerne er meget vigtige, siger ministeren.

Den 46-årige minister er på sin første tur i Grønland. Og har mødt flere lokale fangere og fiskere, som har berettet om de store forandringer gennem få år.

– Det er et deprimerende syn, at se og opleve klimaforandringernes følger, siger ministeren.

Overvældet af barsk natur

15. august landede han i Kangerlussuaq og blev straks overvældet af naturen.

– Vi fløj til Ilulissat og sejlede efterfølgende til Disko Øen og her blev jeg særlig overvældet af havet, isbjerge og den barske, barske natur, siger Rasmus Helveg Petersen.

– Her er så rent, så stort og så tomt, siger ministeren.

– Der er så forskelligt fra København og der er så få mennesker ude i den store barske natur også er der stilheden! Siger Helveg Petersen.

Efter Diskobugten gik turen til Nuuk, hvor ministeren sammen med sin grønlandske kollega underskrev den nye råstofaftale.

Læs om aftalen her

Her fik han også mulighed for at fiske.

– Vi sejlede ind til Buksefjorden og så på vandkraftværket. Vi fik også mulighed for at fiske. Her fangede jeg tre torsk. De er ikke så store, men det var en god oplevelse, siger ministeren, der ærgrer sig over at han ikke havde køkken, så han kunne kokkerede sine egne torsk.

Læs i øvrigt her om Rasmus Helveg Petersens besøg på vandkraftværket i Buksefjorden og samtalerne med Kim Kielsen om Grønlands indsats omkring vedvarende energi og på klimaforskningsområdet.

Tirsdag gik turen til Sydgrønland, hvor fåreholderstederne skal besøges, torsdag går turen mod København igen.

Powered by Labrador CMS