Grønland spiller med de udenrigspolitiske muskler i Kina

Da Naalakkersuisut i slutningen af oktober drog til Kina, skete det nærmest i stærkeste holdopstilling. Formanden for Naalakkersuisut og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender blev ledsaget af naalakkersuisoq for råstoffer og naalakkersuisoq for handel og erhverv.

Det er første gang en så højt rangerende politisk delegation besøger Kina. Og det er ikke noget tilfælde, vurderer Camilla N. Sørensen fra Forsvarsakademiet.

LÆS OGSÅ: Erhvervsfremstødet i Kina er en stor succes

- Selvstyret ønsker at styrke båndene direkte til Kina, siger hun.

Dansk dobbeltmoral
Ordene faldt i forbindelse med præsentationen af bogen ‘Greenland and the International Politics of a Changing Arctic’. I bogen analyserer en stribe forfattere, hvordan Grønland i stigende grad spiller en selvstændig udenrigspolitisk rolle.

Camilla N. Sørensen registrerer en utilfredshed i Nuuk med, hvordan Danmark repræsenterer de grønlandske interesser i Kina. Derfor ønsker Naalakkersuisut at udbygge de direkte relationer til Kina, til dels udenom København.

- Det er en fornemmelse af dansk magtarrogance og dobbeltmoral når det gælder relationen til Kina, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kinesere bød på Grønnedal

På den ende sider plejer Danmark tætte bånd til Kina, på den anden side udtrykker man bekymring for, at Kina kan få for stor stor indflydelse i Grønland, lyder hendes vurdering.

Kina ønsker direkte forbindelser
Især når det gælder investeringer i råstofindustrien, så er Kina en attraktiv partner set med grønlandske øjne. De statslige kinesiske selskaber har nemlig både tålmodig kapital og vigtig knowhow på området.

Senest blev det illustreret ved Kvanefjeldsprojektet, hvor den kinesiske partner ikke blot har skudt kapital ind, men med sin teknologi også har bidraget til at øge koncentrationen af de udvundne mineraler i prøvetagningerne.

LÆS OGSÅ: Højere mineralkoncentrationer skaber optimisme hos GME

Og den grønlandske interesse modsvares af en tilsvarende interesse fra kinesisk side. For Kina spiller Arktis nemlig en stadig større rolle i deres strategiske fokus. Landet definerer sig som nær-arktisk stat, der som sådan har naturlige interesser i Arktis.

- Kina viser en tydelig interesse i at knytte bilaterale forbindelser til de arktiske stater inklusive Grønland, siger Camilla N. Sørensen.

Dansk bekymring
Tidligere gik Kina i højere grad med listesko når det gælder Grønland, for ikke at komme til at træde på danske ligtorne. Men nu vurderer forskeren, at landet er parat til at gå mere modig til værks, hvilket netop Naalakkersuisuts besøg i efteråret understreger.

De styrkede bånd mellem Kina og Grønland følges med en vis bekymring i udenrigsministeriet i København.

- Man er bekymret for om Grønland kan håndtere store kinesiske investeringer, vurderer Camilla N. Sørensen.

- Især går bekymringen på, at der kan følge en politisk pres i kølevandet på investeringerne.

Den danske bekymring brød igennem til overfladen, da salget af Grønnedal pludselig blev aflyst, da en kinesisk investor meldte sig på banen. Senest har planerne om en kinesisk forskningsstation med en sattelit-station givet anledning til danske bekymringer.

LÆS OGSÅ: Kontreadmiral advarer mod spionage

Og den slags gnidninger vil vi se mere af i den kommende tid, mener Camilla N. Sørensen.

- Den kinesiske faktor vil komme til at spille en stadig større rolle i forholdet mellem Nuuk og København.

- De to parter må ganske enkelt lære at tale mere om dette, lyder forskerens anbefaling.