Grønland skal betale tilbage

Den danske professor i økonomi, Martin Paldam, mener, at det er på sin plads, hvis Grønland giver tilskud til Danmark, når Grønland bliver den rige part.

Offentliggjort

- Grønland var meget fattigt i 1953 og i dag har man i Grønland en høj levestandard. Derfor mener jeg, at det er på sin plads, hvis Grønland giver tilskud til Danmark, når der kommer overskud, siger Martin Paldam til KNR.

Paldam har i sine beregninger kalkuleret at bloktilskudsordningen siden 1953 beløber sig op mod i nutidspenge på 150 milliarder kroner.

- Kryolitselskabet i Sydgrønland er med i beregningen og minens overskud svarer nogenlunde til kolonitidens underskud, påstår han endvidere.

Hvordan indtægter til den danske stat fra en gammel tid, såsom hvalfangst, pelsdyr og fisk kan regnes ud, har professoren ikke svaret på.

Powered by Labrador CMS