Grønland scorer højt i produktion af bæredygtig energi
En ny opgørelse viser, at Grønland er blandt de førende inden for produktion af vedvarende energi. Faktisk ligger vi nummer otte ud af de lande der er med.
Grønland er blandt verdens mest bæredygtige land, hvis man skal tro undersøgelsen af Compare the Market fra Australien.
Grønland producerer 1.614 megawatt fra vandkraft for hver én million mennesker, og ligger som nummer otte blandt lande, der producerer mest af grøn energi pr. person.
I seks forskellige kategorier rangeres de grønneste lande i verden. Under vandkraft ligger Grønland som nummer syv, mens Norge klarer sig bedst i den kategori.
Listen over landenes totale produktion af grøn energi toppes af vores ø-nabo, Island, der producerer 7.830 megawatt pr. million mennesker. Det svarer til lidt over tre et halvt gange så meget som Grønland, hvor vandkraft står for hele landets grønne energiproduktion, som altså er på 1.614 megawatt pr. én million mennesker.
Alle energidata blev hentet fra Irena's Renewable Energy Capacity Statistics fra 2021
Du kan læse hele forskningen ved at trykke her