Grønland på kant med børnekonventionen

Den nuværende lovgivning på forældremyndighedsområdet giver næsten altid moren forældreretten, når ugifte forældre går hver til sit.

Den lovgivning halter langt efter og er på kant med FN's børnekonvention, mener børnetalskvinde Aaja Chemnitz Larsen.

Den nuværende lovgivning i Grønland på forældremyndighedsområdet er fra 1993. Den giver automatisk barnets moder den fulde forældremyndighed, hvis barnet ikke er fyldt 10 år. Det kan begrænse farebs kontakt med barnet indflydelse på barnets liv.

Uhørt praksis
- Den oprindelige myndighedslov, som nu regulerer området, er fra før, FN’s Børnekonvention trådte i kraft i Grønland, hvilket betyder, at der i den nuværende lovgivning ikke er taget højde for, hvilke rettigheder Grønland har forpligtet sig at leve op til over for børn her i landet, siger Aaja Chemnitz Larsen, der mener, at det er på tide, at Grønland tilpasser loven til FN's børnekonvention.

Børnekonventionen beskriver, at barnet skal høres i behandlingssager, der vedrører barnet.

- Det er uhørt, at vi har en lovgivning, hvor man ikke, som beskrevet i FN’s Børnekonvention, giver bred mulighed for børn, uanset alder, men med hensyntagen til det konkrete barns modenhed og efter en individuel vurdering giver barnet ret til at blive hørt, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Det er Folketinget, der står for lovgivningen på forældremyndighedsområdet. Børnetalsmanden opfordrer Naalakkersuisut til at sætte pres på den danske regering for at ændre loven.