Grønland kræver opgør med USA's baseanlæg

Så er det nok.

Grønland vil ikke længere finde sig i, at rustne gamle amerikanske baseanlæg ligger urørte hen ved kysterne og forurener.

Og det dur heller ikke, at et amerikansk firma nu skal stå for den civile drift af boliger og veje på Thule Air Base, så selvstyret vil miste en fast årsindtægt på op mod 200 millioner kroner.

Derfor vil et flertal i Inatsisartut (landstinget) i starten af november efter alt at dømme stemme for et nyt forslag, der skal kalde USA og Danmark til orden.

Af forslaget fremgår det, at hvis ikke der bliver fundet en model, hvor Grønland får flere penge ud af Thule Air Base, så er "en fortsat amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland ikke ønskelig".

Og det skulle bare mangle, mener Jens-Erik Kirkegaard (S), der er politisk ordfører i det regeringsbærende Siumut.

- Det er altid Grønland, der historisk set har betalt regningen for de amerikanske anlæg i form af forurening og tvangsflytning af bosættelser med få dages varsel. Så derfor synes vi, at det er på sin plads, at vi får noget økonomisk ud af det, siger han.

Samtidig er de grønlandske politikere godt trætte af skiftende danske regeringers vævende holdninger, når talen falder på oprydningen efter de mange forladte koldkrigsanlæg.

- Vi forventer som minimum, at de, der har forurenet, rydder op, og da det er Danmark, der har indgået aftalen om anlæggene med USA, må Udenrigsministeriet påtage sig ansvaret for at få det bragt i orden, siger Jens-Erik Kirkegaard.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) er ifølge ministeriet ikke at træffe i efterårsferien, men formanden for Grønlandsudvalget i Folketinget, Marcus Knuth (V), er ikke indstillet på et opgør med USA på vegne af Grønland.

- Nu må vi lige se, hvad anmodningen fra Grønland indeholder, men i det store hele er vi jo glade for den situation, der er omkring Thule, og det er det nu også mit indtryk, at Grønland er, siger han og fortsætter:

- Der bliver jo skabt nogle arbejdspladser, som er til gavn for Grønland, og så er der det sikkerhedspolitiske, som er til gavn for alle.

Tanken om, at Grønland ligefrem skulle smide USA ud, hvis ikke der findes en bedre økonomisk model for selvstyret, er ifølge lektor ved Aalborg Universitet Ulrik Pram Gad næppe realistisk.

Han er ekspert i grønlandske forhold, og selv om han medgiver, at det er uholdbart for Grønland at have en base uden økonomisk vinding, er alternativet ikke meget bedre.

- Hvis basen lukker, får man jo i hvert fald ikke noget ud af det, siger Ulrik Pram Gad.

Han påpeger samtidig, at det grønlandske krav om oprydning i de gamle anlæg langtfra er nyt og derfor heller ikke kan forventes at blive mødt med akut handling.

Én effekt vil den stigende utilfredshed i Grønland dog have, vurderer Ulrik Pram Gad:

- I takt med, at Grønlands krav bliver mere højlydte, bliver det mere og mere besværligt for Danmark at positionere sig i spændet mellem Nuuk og Washington. Det bliver på en eller anden måde mere og mere ubehageligt at skulle være den onde kolonimagt, der overhører kravene fra Nuuk.

/ritzau/