Grønland har glemt os
Vi er overladt til os selv. Selv flygtninge i Danmark får bedre behandling end os, mener Anaana Hanne, der bor i Aarhus
’Naapiffik’ holder lukket, vi er gået på Tangkrogen’.
En tur til Kalkværksvej i Aarhus ender ved en lukket dør ved Naapiffik, hvor et skilt fortæller, at stedet er lukket, men helt forgæves går man ikke, hvis man vender bilen og kører mod strandpromenaden Tangkrogen i Aarhus. Direktøren for Det Grønlandske Hus i Aarhus, Tanja Nielsen, er i dagens anledning ’opsøgende gademedarbejder’ sammen med avisen AG.
Vi vil finde nogen af dem, som er i målgruppen, når de nye puljepenge fra Socialstyrelsen på godt 12 millioner kroner (se anden artikel. red) skal ud at arbejde for at løfte de grønlændere, der er faldet igennem systemet, og som går under betegnelsen ’socialt udsatte’.
Et begreb, som bliver brugt, når man taler om en gruppe mennesker, der lever på kanten af samfundet, det være sig socialt og økonomisk, men fælles er, at gruppen ikke har muligheder eller ressourcer som andre i samfundet.
Det er en ond cirkel
Dagligt holder 30-40 grønlændere til i Naapiffik. Stedet er drevet af Kirkens Korshær i Aarhus i samarbejde med Aarhus Kommune, og er primært et værested for udsatte grønlændere. En medarbejder fra Det grønlandske Hus har også sin gang i huset og med de ny puljepenge fra Socialstyrelsen, skal der arbejdes for en ekstraordinær indsats på at løfte den gruppe af grønlændere, som har det allersværest med at komme ud af et misbrug og måske også løfte den enkelte fra gaden og ind i en lejlighed til en bedre tilværelse.
Men det er en svær gruppe at arbejde med, det er ofte traumatiserede mennesker, som drikker på følelser, og set udefra, er det en ond cirkel, som er vanskelig at bryde, fortæller Tanja Nielsen.
Læs resten af beretningen i denne uges AG, som du kan få adgang til her: