Grønland er kommet i pulje med Kina
I august går det løs ved U-18 VM i Kina, og Grønland er kommet i pulje med Kina, Danmark og Taipei.
U-18 landsholdet kvalificerede sig til VM ved en turnering i Puerto Rico i december 2023.
TAAK
Til august skal U-18 landsholdet i håndbold den lange vej til Kina og spille om verdensmesterskaber.
Håndboldforbundet oplyser lørdag, at Grønland er kommet i pulje med Kina, Danmark og
Taipei ved turneringen, og landstæner Victoria
Budek Svendsen kalder det en hård lodtræning:
- Det er en hård
lodtrækning, vi har fået, men at skulle spille mod nogle af de bedste i verden
bliver spændende og lærerigt for vores piger.
Skal spille mod Kina
- Fra 1. Seedningslag skal
vi møde Danmark. Det bliver rigtig spændende. Der er mange gode hold fra dette
seedningslag, så vi undgår andre store nationer som Tyskland, Frankrig og
Ungarn, siger landstræneren i en pressemeddelelse.
Victoria Budek Svendsen ser frem til at opleve stemningen, når holdet skal møde Kina på hjemmebane:
- Det bliver alle nogle
svære kampe, men vi træner hårdt og er klar til at gøre vores allerbedste, når
vi skal møde dem. Vi er meget spændte på VM og glæder os rigtig meget til at
skulle afsted, siger landstræneren.
Forbundet sender en delegation afsted bestående af landstræner,
assisterende landstræner, fysioterapeut og delegationsleder
Programmet fra puljen ventes at se således ud:
Onsdag den 14. august
Danmark – Taipei og Kina – Grønland
Torsdag den 15. august
Grønland – Danmark og Kina – Taipei
Lørdag den 17. august
Taipei – Grønland og Danmark – Kina