råstoffer

Greenpeace: Naalakkersuisut spiller hazard med naturen

Miljøorganisationen Greenpeace bifalder ikke den kommende oliejagt i Østgrønland

Jon Burgwald fra mener, at Grønland spiller hazard med naturen Greenpeace
Offentliggjort

Greenpeace mener, at oliejagten i Nordøstgrønland er mere risikabel end oliejagt på vestkysten. Miljøorganisationen, der længe har gjort kampagne mod oliejagt i Arktis, er skuffet over, at Naalakkersuisut ikke har lyttet til advarsler.

Læs: Oliejagt mødt med skepsis

Uddelingen af fire licencer til tre konsortier til olie- og gaseftersøgning i Nordøstgrønland bliver mødt med skuffelse hos Greenpeace.

Læs: Nu bliver der oliejagt i Østgrønland

- Det er dybt beklageligt, at Naalakkersuisut ikke har lyttet til advarslerne fra os og mange andre. Selv Mærsk Oil har meldt fra overfor Østgrønland. Olieboringer ud for Østgrønland er endnu mere risikabelt end ved vestkysten, fordi klimaet er barskere, og der er endnu længere til beredskab og logistik, når der sker en ulykke, siger Jon Burgwald, der er Arktis-ansvarlig i Greenpeace i Danmark.

Greenpeace er ligesom WWF Verdensnaturfonden bekymret for en eventuel olieforurening i Nordøstgrønland, der ligger langt væk beboede områder.

- Naalakkersuisut spiller hasard med det grønlandske miljø på et tidspunkt, hvor det er svært at få øje på det økonomiske incitament med de mange licenser, der allerede er tildelt. Vi indstiller på det kraftigste til, at Naalakkersuisut tænker sig om en ekstra gang og ikke tildeler de egentlige borelicenser, da risikoen for et katastrofalt olieudslip simpelthen er for stor, siger Jon Burgwald.

Powered by Labrador CMS