Gravid om fødselsrejse: Jeg var enormt ked af det

Bekymringer over en kommende rejse for at føde fylder meget i tankerne hos gravide, som er i den situation. Faktisk så meget, så selve fødslen skubbes i baggrunden.

Det fremgår af en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet om fødselsbetjeningen her i landet. Her er gravide og familiemedlemmer til gravide blevet interviewet.

Sundhedsfolk er uenige om adgang til fødesteder

Fokus har særligt været på at finde ud af, hvad det betyder, at mange gravide er nødt til at rejse fra deres hjem og til et sygehus i forbindelse med fødslen, i takt med at fødestederne er blevet færre gennem årene. En kvinde udtaler blandt andet om sin fødselsrejse:

- Det her med, at man skal rejse væk hjemmefra. Faktisk var det sådan, at dagen før vi skulle rejse, så var jeg enormt ked af det, og jeg har aldrig været så ked af det i hele min graviditet.’

Enig om fokus på sikkerhed

Forskerne bag rapporten konkluderer:

- Tanker om forventninger til den kommende fødselsoplevelse er stort set fraværende hos de gravide, der skal rejse for at føde, fordi de primært har fokus på selve rejsen.

- Spørger man konkret til deres forventninger til selve fødslen, svarer de, at de selvfølgelig håber at få et sundt og raskt barn, men at det vil betyde alt, hvis deres partner eller en nær relation er med ved fødslen.

Kommissionen anbefaler: Mere data og arbejdskraft, færre fødesteder

Rapporten er et bidrag til debatten om, hvor mange fødselssteder der bør være her i landet.

I undersøgelsen står der, at der er bred enighed om hos både de gravide familier, som skal rejse for at føde, de, som skal føde, hvor de bor, og endelig de fagprofessionelle, at fødsler skal ske med størst mulig sikkerhed. Det vil sige et fødselsberedskab, der har mulighed for at håndtere eventuelle komplikationer.

Partnere føler afmagt

Undersøgelsen konkluderer, at det mest fremtrædende for de gravide familier er ønsket om mulighed for at få en betalt ledsager med på rejsen og tilbud om bedre rejseforhold og indkvartering generelt.

Ifølge undersøgelsen påvirker det også fædrene, når gravide skal rejse. De gravides partnere føler afmagt over, at kvinden skal være alene op til, under og efter fødslen.

Rapporten kommer med en række konkrete råd til, hvordan forholdene kan forbedres for de gravide, der må rejse for at føde:

1. Ret til ledsager og indkvartering - de gravide bør have mulighed for at få en betalt og indkvarteret ledsager med på fødselsrejsen, hvis de ønsker det.
2. Lufthavnsfaciliter - der er blandt behov for ordentlige ventefaciliteter på alle landets lufthavne, så de nybagte forældre kan få ro og hvile ved transitophold. Dette er særligt en mangel i Narsarsuaq.
3. Genindførsel af diæter - diæter for de gravide rejsende bør genindføres, så de selv kan købe ind og lave mad på patienthotellerne.
4. Digitale fødsler - godt og sikkert telemedicinsk udstyr på alle landets fødesteder kan give familien derhjemme mulighed for at følge med i fødslen, hvis den gravide føder væk fra egen by.
5. Handleplaner for sårbare familier - for familier i en sårbar position skal der på baggrund af familiens behov udarbejdes en handleplan.
6. Jordemoder på patienthotellet i Nuuk - ansættelse af en fast jordemoder på patienthotellet i Nuuk kan medvirke til at højne de gravide familiers oplevelse af tryghed og kontinuitet på fødselsrejsen.

Kilde: Muligheder og begrænsninger for fødselsbetjeningen set i et udviklingsperspektiv, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA), oplyser, at hun med baggrund i undersøgelsen vil afholde en workshop for alle interessenter på området:

- Her skal anbefalingerne drøftes, så der kan laves en fælles plan for udviklingen af området, lyder det fra naalakkersuisoq.