Farligt Bjerg
Godt nyt fra dansk klatrer på Mount Everest
Den danske klatrer Lars Kragh ser ud til at være ude af farezonen på Mount Everest
Den danske klatrer Rasmus Kragh er efter alt at dømme kommet ned til Advanced Base Camp på Mount Everest.
- Rasmus har ringet og er ok. Han kom selv ned til Advanced Base Camp onsdag aften, og han har begyndt turen ned mod Base Camp, lyder beskeden fra familien på hans facebook-side.
Og det er godt nyt for danskeren, lyder det fra Bo Belvedere Christensen, en af Danmarks mest erfarne bjergbestigere.
- Nu kan han få hjælp, og hvis han er så udmattet, at han ikke selv kan gå, kan han komme på ryggen af en yakokse og blive transporteret det meste af vejen ned.
- Sandsynligheden for, at han kommer godt igennem, er meget stor, siger Bo Belvedere Christensen.
LÆS OGSÅ:
Familie sender hjælp til dansk klatrer på Mount Everest
Nick Nielsen: Jeg føler med klatrer fanget på Mount Everest