Annonce
Ghettodrenge laver julekalender i Grønland
I julekalenderen 'Perlevenner i Grønland' på dr.dk er de to arabiske ghettodrenge 'Biilo' og 'T' taget på ekspedition til Grønland.
Er sæl halal? Kan en iraker ro kajak? Findes der lækre piger i Diskobugten? Det har dr.dk's spritnye arabisk/grønlandske julekalender sat sig for at undersøge.
Annonce
Det er der kommet 24 bemærkelsesværdige afsnit ud af, hvor der opstår et mærkværdigt møde mellem teenagekultur og voksenkultur, arabisk kultur og traditionel grønlandsk fangerkultur. Det er Tupac der møder Tupilak - det er vandpibe og kamikker.
Oplevelserne i Grønland har efterladt et kæmpe indtryk hos 'Biilo' og 'T':
- Det var ligesom et eventyr. Naturen var alt for luxus - det var en helt anden verden. Det var noget helt andet end Mjølnerparken (på Nørrebro i København, red). Naturen var alt for vild, siger T.