Gennembrud for helikopterslukning
Grønland er førende i Rigsfællesskabet, når det kommer til brandslukning med helikopter
Sidste uges brand på dumpen i Qaqortoq blev det afgørende gennembrud for brug af helikoptere til brandslukning i Grønland.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Det mener viceberedskabschef Otto Kielsen, Kujalleq Kommunia. Kielsen var indsatsleder på det store slukningsarbejde, da dumpen i Qaqortoq brød i brand af endnu ukendte årsager. Branden blev slukket på mindre end en uge – og det er enestående i forbindelse med en dumpbrand.
- Netop ved en dumpbrand er helikopteren et fantastisk redskab. Det er meget hårdt og kompliceret at slukke sådan en brand - og det tager ofte mange dage, siger Otto Kielsen, der har 32 års erfaring som brandmand.
Opslidende slukningsarbejde
- Det er vanvittigt hårdt og opslidende arbejde for brandmændene, når vi skal slukke en dumpbrand med almindelige slanger. En normal slange har en kapacitet på 600 liter vand i minuttet, mens helikopteren kan levere 1.000 liter vand på et øjeblik – og lige præcis der, hvor vi ønsker det, for vi er hele tiden i kontakt med helikopteren, og kan dirigere den præcist til det rigtige sted. Det var fantastisk effektivt - og vi kunne se resultatet med det samme, hver gang helikopteren kom forbi, siger Otto Kielsen.
Slukningsarbejdet med helikopter foregår ved, at en helikopter udstyres med en spand i slinget. Spanden fyldes i en nærliggende sø eller fjord. Så flyver helikopteren til brandstedet og leverer vandet direkte i flammerne.
Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq: