Hovedstadsstrategi

GE støtter Nuuks vækstplaner

Nuuk skal være vækstcenter for hele landet, mener Nuummi Sulisitsisut

Siorarsiorfik
Offentliggjort

Grønland Erhvervs lokalafdeling i Nuuk bakker op om vækstplanerne i Nuuk. Samtidig kræver organisationen, at store byggeprojekter, ska koordineres bedre, så erhvervslivet undgår de store udsving.

Samtidig skal hovedstadens ambitiøse planer komme hele landet tilgode, påpeger arbejdsgiverne.

LÆS: Ambitiøs boligplan vil skabe mange arbejdspladser

- Urbaniseringen er en realitet, men det er vigtigt, at væksten i Nuuk bidrager til vækst i hele Grønland, skriver Nungo Pedersen, formand for Nuummi Sulisitsisut i en pressemeddelelse.

Chance for udvikling
På Nuummi Sulisitsisuts netop afholdte generalforsamling pegede Nungo Pedersen på, at hovedstadsstrategien skaber nye muligheder.

- Set i sammenhæng med den planlagte udvidelse af Nuuks lufthavn og den nye containerhavn, som tages i brug til sommer, skaber hovedstadsstrategien grundlag for ny dynamik i erhvervslivet, så Nuuk kan blive lokomotiv for resten af Grønland, fastslår Nungo Pedersen.

LÆS: Største boligplan i Grønlands historie skudt i gang

Dårlig koordinering i det offentlige
Samtidig ser hun kommunens planer om mange store bygge- og anlægsprojekter er en stor udfordring for virksomhederne.

Hidtil har koordineringen indefor det offentlige nemlig ikke været god nok. Det har betydet perioder med mange projekter, hvor virksomhederne har svært ved at følge med.

LÆS: Tunnel skal forbinde ny bydel med Nuuk

I andre perioder er der for lidt at lave, og ledogheden stiger. Det er dyrt fo både samfundet og virksomhederne.

- Store bygge- og anlægsprojekter skal planlægges med en lang tidshorisont, så både større og mindre virksomheder kan være med og opnå den bedste ressourceudnyttelse, understreger Nungo Pedersen.

- Bedre planlægning og stabilitet i byggebranchen vil desuden skabe basis for flere praktikpladser, og bedre uddannelsesmuligheder for vores unge er en mærkesag for Nuummi Sulisitsisut.

LÆS: Hver anden skal bo i Nuuk

- Grønland skal finde nye indtægter; det kræver, at vi skal have langt flere til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Hun beklager i den forbindelse, at den overordnede landspolitiske reformproces aldrig er kommet i gang.

- Hvis der ikke igangsættes langsigtede, gennemtænkte reformer, har vi ikke råd til at udvikle vores samfund, siger Nungo Pedersen.

Powered by Labrador CMS