Gave til landets fangere

Landsstyret vil genåbne for Great Greenlands køb af sælskind - og det er ikke valgflæsk, bedyrer landsstyreformanden.

Der er politisk flertal for at fangerne får en økonomisk indsprøjtning i form af mulighed for at sælge skind til Great Greenland. Foto: Carsten Lind
Offentliggjort

Det fungerende Landsstyre ønsker at Great Greenland genoptager indkøbet af sælskind. Skindvirksomheden har stoppet indkøbene af skind i april og maj, i følge direktør Henrik Estrup, for at være i stand til at kunne købe skind af fangerne helt til årets slutning.

Udgiften bliver i omegnen af to millioner kroner.

– Vi må hjælpe fangerne i Østgrønland, Qaanaaq og Sydgrønland. De har ikke andre muligheder for at tjene penge, siger fungerende landsstyreformand Hans Enoksen, som afviser at beslutningen har noget med det forestående landstingsvalg at gøre.

Mindst tre partiformænd skal sige god for landsstyrekoalitionens plan for en genåbning af sælskindsindhandlingen

Og Enoksen har allerede nu sikret sig sit flertal. Kandidatforbundets genvalgte formand, Anthon Frederiksen, er i hvert fald med på vognen.

- Vi vil absolut sige ja. Vi har allerede opfordrer det midlertidige landsstyre til at tage initiativer til at støtte de fiskere, fangere og fabriksarbejdere, der er blevet ramt af Landsstyrets fejlsagne politik med at lukke indhandlingssteder og reducere sælskindstilskuddet, siger Anthon Frederiksen.

Læs meget mere i Sermitsiaq nr. 19, som udkommer i morgen....

Powered by Labrador CMS