Galleri: Rodet vælgermøde i Nuuk

Det var de vante emner, der blev debatteret, da der søndag var vælgermøde med mange kendte og mindre kendte kandidater til Inatsisartut-valget

Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Det var søndag eftermiddag et vælgermøde på dansk uden de store overraskelser, som blev afviklet i forsamlingshuset i Nuuk.

Emnerne var meget forskellige, alt efter hvem der spurgte.

Der blev blandt andet stillet spørgsmål om manglende muligheder for at lære grønlandsk, hvor politikerne blev spurgt om, hvad de ville gøre. Ingen konkrete svar, men kun at de støttede op om, at undervisningen skal blive bedre.

Da debatten handlede om boliger, sagde Demokraternes formand og fungerende medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen, at der aldrig før er blevet bygget så mange boliger som i løbet af de sidste næsten fire år, hvilket er svært at modbevise.

De manglende kollegier blev der også spurgt til, hvortil politikerne ikke overraskende sagde, at de vil kæmpe for flere kollegier.

Enighed: Alle skal have det bedre
Da der blev spurgt til hjemløse, førtidspensionister og handicappede, var alle partierne - på nær Partii Inuit, som har fravalgt samtlige dansksprogede valgdebatter - igen enige om, at her skal der ske forbedringer.

En tilhører spurgte om, Fanger- og fiskerskolen ikke kan decentraliseres, fordi det ikke giver mening, at en fisker og fanger skal til Uummannaq eller Nuuk for at lære om hellefiskefiskeri, når der ikke er hellefisk i Sydgrønland eller i Nuuk-området. Ja, så støttede alle partierne selvfølgelig op om spørgsmålet, og alle kunne godt se, at eleverne skal i praktik i deres lokalområde.

Powered by Labrador CMS