Annonce
Frustration over byggeskandale afføder vigtigt nyt forskningsprojekt
Den internationalt anerkendte klimaforsker Dorthe Dahl-Jensen har i frustration over en byggeskandale i København taget et job på et canadisk universitet. Nu skal hun i gang med et nyt projekt, som hun siger, hun glæder sig meget til.
Professor Dorthe Dahl-Jensen har tilsyneladende en særlig evne til at vende en negativ situation til noget positivt.
Annonce
- Det bliver rigtig spændende at komme i gang med dette projekt, hvor vi kobler forskningen i havisens udbredelse sammen med min forskning i gletsjerstrømme, siger hun med en entusiasme, der tydeligt trænger igennem telefonsamtalen fra Tromsø.
Sermitsiaq.AG taler med hende umiddelbart inden hun får overrakt den anerkendte norske pris Mohnprisen for sin forskning i iskerner fra den grønlandske indlandsis samt hendes lederskab i opbygningen af internationale forskerhold.
Skandalen
Baggrunden for, at Dorthe Dahl-Jensen nu er i gang med et nyt forskningsprojekt i Canada, er imidlertid alt andet end munter.
En omfattende byggeskandale har betydet, at et nyt Niels Bohr Institut nu er forsinket på fjerde år, og ingen tør med hundrede procent sikkerhed love, hvornår det bliver færdigt, fortæller DR.
For Dorthe Dahl-Jensen og hendes iskerne-forskning betyder det, at hendes hold må arbejde i et midlertidigt laboratorium, da de ikke kunne forblive i det eksisterende. Det tager flere år at flytte et sådant laboratorium, og nu skal holdet flytte igen, når de nye bygninger engang bliver færdige.
- Vi er kommet flere år bagud med vores forskning, forklarer hun.
Og med disse års fokus på at forstå klimaforandringerne er den forsinkelse alt andet end ligegyldigt.
For Dorthe Dahl-Jensen personligt blev konklusionen, at hun nu har taget et job som professor ved University of Manitoba i Winnipeg, samtidig med at hun dog fortsætter ved Niels Bohr Instituttet.
- På den måde kan jeg komme lidt væk fra problemerne i København, som i øvrigt ikke kun handler om byggeskandalen, men også om besparelser og omlægninger, siger hun.
Win-win
Men nu skal hun så for alvor i gang med sit nye projekt, hvor hun skal undersøge, hvordan den øgede tilstrømning af ferskvand fra indlandsisen og de canadiske gletsjere påvirker havisens udbredelse og havmiljøet.
- Det er jo i virkeligheden ikke et nyt projekt, men en udvidelse af mit nuværende, forklarer hun.
Mere specifikt skal hun undersøge Pikialasorsuaq-området, som er et område med åbent vand, der er ualmindeligt rigt på dyreliv, og som har spillet en væsentlig rolle for fangere både i Grønland og de canadiske inuit-områder.
Men også de fire gletsjerstrømme, der munder ud i det samme område omkring Upernavik, vil hun undersøge nærmere. Spørgsmålet er nemlig, hvordan den ændrede tilførsel af ferskvand vil ændre fiskeriet og fangsten.
- Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med indbyggerne i flere bygder i Upernavik-distriktet.
Således kan hun bringe hendes viden om iskerner og gletsjerstrømme sammen med canadiernes forskning i havisen.
- Kan vi på denne måde få de to forskningsgrupper til at arbejde sammen, så er det jo en win-win-situation for begge parter og ikke mindst for klimaforskning, siger hun om en situation, der på sin vis startede med en byggeskandale.
I seneste nummer af avisen Sermitsiaq, kan du læse en kronik af Dorthe Dahl-Jensen, hvor hun fortæller mere om sin forskning: