Frøbank truet af smeltevand i Arktis

Dybt inde i et bjerg i den norske øgruppe Svalbard i Arktis ligger knap en million frøarter fra hele verden nedfrosset under permafrost.

Her skulle frøene ligge i sikkerhed, siden det første frø blev placeret i 2008. Men i efteråret trængte regn- og smeltevand ind i tunnelen, som fører ind til lageret.

Derfor bliver en række nye initiativer nu indført, fortæller Hege Njaa Aschim, der er talskvinde for den norske regering, som ejer frøbanken.

- Vi graver lige nu grøfter i bjerget, som skal opsamle smeltevand og regnvand og forhindre, at det løber ind i tunnelen. Vandtætte døre bliver opført, så de kan stoppe vandet, hvis det nogensinde skulle ske igen, siger hun.

Klimaforskere skal overvåge, hvordan permafrosten udvikler sig i området og undersøge, om der skal flere indsatser til at sikre lageret.

Frøbanken bliver kaldt verdens sidste sikkerhedslager, fordi det har til formål at sikre planternes overlevelse og mad til verdens befolkning i tilfælde af katastrofer, atomkrig, plantesygdomme eller klimaforandringer.

- Der er problematisk og risikabelt for os, at klimaet forandrer sig. Vi er ikke sikre på, hvor hurtigt forandringerne vil eskalere og blive værre, siger Hege Njaa Aschim.

Arktis oplever global opvarmning markant hurtigere end resten af verden. 2016 blev målt til det varmeste år nogensinde, og gennemsnitstemperaturen på Svalbard var syv grader varmere end normalt.

Regnvejr og optøet permafrost strømmede 15 meter ind i den 100 meter lange tunnel. Vandet frøs til is, som blev hakket op og fjernet, fortæller Lise Lykke, der er direktør i NordGen, som er ansvarlig for driften af frøbanken.

- Det er helt usædvanligt, at det regner i oktober. Der kom ekstreme regnskyl, da der burde være is.

- Frøene ligger nedkølet i minus 18 grader inde i bjergsiden under permafrosten, så de har ikke været i fare, siger hun.

Det en god idé at lave en analyse af, hvilke klimatrusler der kan komme i fremtiden, mener Bo Elberling, der er professor og leder ved Center for Permafrost ved Københavns Universitet.

- Det, der får permafrosten til at tø, er varmen, som kommer i sommerhalvåret. Korte, varme perioder bliver hyppigere på Svalbard, fordi det generelle klima er blevet varmere.

Permafrost opstår i områder, hvor jorden er koldere end frysepunktet i mindst to år i træk. Når den tør, kan landskabet og hele byer kollapse og synke i jorden.

- Det er stadig for koldt til, at permafrosten kan kollapse fuldstændigt. Den vil ikke forsvinde, men når temperaturerne stiger, kan toppen af permafrosten tø.

- Og det er problematisk nok, fordi det vil producere smeltevand, som kan destabilisere landskabet, siger professoren.

Trods et forandret klima er polar-øen fortsat det sikreste sted i verden at opbevare fremtidens fødevareressourcer, mener Bo Elberling.

Det er ikke første gang, at vand er trængt ind i frøbanken. Smeltevand spredte sig i indgangen i 2010, da permafrosten ikke var stabil, fortæller Hege Njaa Aschim og forsikrer, at de forbereder sig på fremtidens klimaforandringer.

/ritzau/